Hortensia (Hydrangea arborescens 'Strong Annabelle') Potte 3 L
-
Lokation: 4.1.4Lagerlokation: 92.14Butikslokation: 4.1.4
- Køb 10 ens få 10% rabat
- Køb 50 ens få 20% rabat
- Køb 100 ens få 25% rabat
- Køb 200 ens få 30% rabat
- Køb 500 ens få 35% rabat
- Mængderabatter gælder ikke på allerede nedsatte varer
- Vær opmærksom på at det ikke er alle varer, der er på lager i vores fysiske butik.
- Bemærk: Om sommeren klippes hortensiaerne regelmæssigt for at styrke forgreningen og gøre dem mere robuste.
- Bemærk: Hortensiaer kan få gule blade i potter, men bliver flotte, når de plantes i haven.
Hortensia ‘Strong Annabelle’ er en mellemhøj, løvfældende busk med en opret vækst og ekstra kraftige stængler, som gør den mere stabil end den klassiske hortensia ‘Annabelle’. De stærke grene sikrer, at de store blomsterstande holdes flot oprejst – selv i regn og blæst.
Planten har ellipseformede, grønne og savtakkede blade, som danner en tæt og frodig baggrund for blomsterne. Efter 10–15 år opnår busken en højde og bredde på ca. 1–1,5 meter, hvilket gør den velegnet til både små haver, parker og større beplantninger.
Blomstringen strækker sig fra juli til september, hvor busken dækkes af meget store, hvide blomster med et let grønligt skær, som giver haven et elegant og roligt udtryk. Hortensia ‘Strong Annabelle’ trives i sol til halvskygge og vokser bedst i almindelig, næringsrig havejord, gerne med jævn fugtighed.
Den er ideel til fugtige områder og kan anvendes både solitært eller i grupper. Samtidig er den fuldt hårdfør og særdeles velegnet til danske forhold.
| Type | Mellemhøj, løvfældende busk |
|---|---|
| Vækst | Middelvoksende og opret med kraftige stængler |
| Løvbeskrivelse | Ellipseformet, grønne og savtakkede blade |
| Højde | Bliver op til 1-1,5 meter høj efter 10-15 år |
| Bredde | Bliver op til 1-1,5 meter bred efter 10-15 år |
| Blomstringstid | Juli-september |
| Blomster | Store, hvide blomster med et strejf af grøn |
| Placering | Trives i sol-skygge |
| Jordtype | Vokser i almindelig god fugtighedsbevarende og veldrænet havejord, også surbundsjord men kræver ikke pH imellem 4,5-7 |
| Velegnet til | Fugtige områder, små haver og parker samt solitært eller i grupper |
| Tip | Kan beskæres, blomstrer på nye skud (1 års skud) |
| Hårdførhed | Fuldt hårdfør |
| Pottestørrelse | Fra 3 L |