Kejsertræ er et majestætisk træ, hvis latinske navn da også er opkaldt efter en tidligere, nederlandsk prinsesse. Før løvspring dækkes hele kronen med et slør af sart purpurblå, fingerbølfor¬mede blomster, der får trækronen til at ligne en lysende, blålilla himmel, som står i en flot og meget iøjnefaldende farvekontrast til den brune, neutrale stamme. De brunhårede blomsterknopper til disse blomster begynder allerede at blive produceret midt om sommeren før, blomstringen finder sted. Derfor blomstrer kejsertræet kun efter milde vintre, fordi de sarte blomsterknopper vil ødelægges i streng frost hen over vinteren, når de udvikles så tidligt. Til gen¬gæld er blomstringen en fantastisk oplevelse, hvis først den indtræffer. Hvis ikke, kan du senere nyde synet af kejsertræets meget store og flotte, hjerteformede blade, der har bløde hår og er placeret i par over for hinanden.
Fordelene ved Paulownia Tomentosa er, at den er insektvenlig og at selvom hårdførheden ikke er særlig stor i det skandinaviske klima, så kan det alligevel plantes i Danmark. Placér blot træet solrigt, i læ for alle former for vind og i en almindelig, næringsrig og veldrænet havejord og vinterdæk træet i de første år - så vil det trives godt i en have eller park.
Højde: Bliver op 10+ meter efter 10-15 år Kronen: Åben, få-grenet og hvælvet Bladene: Modsatte (blad par over for hinanden), ovale, hjerteformede, langt tilspidsede og meget store, ofte 35 cm lange og næsten lige så brede, både bladoverside og -underside er tæt besat med bløde hår Knopper: Brunhårede knopper udvikles allerede midt om sommeren året før blomstringen Vinter: I streng frost ødelægges de sarte knopper, og derfor blomstrer kejsertræet kun efter milde vintre Blomster: Sart purpurblå, fingerbølformede, de enkelte blomster er samlet i 20-30 cm lange, oprette toppe Placering: Solrigt og i læ for alle vinde Jordtype: Almindelig næringsrig og veldrænet havejord Særlig egnet til: Haver og parker Insektvenlig: ja Andet: De første år efter plantningen bør træet vinterdækkes med halmmåtter eller granris
Salgshøjde: 200-250 cm Potte str. fra 7,5 L Stammeomkreds: 8/10