Morgenfruefrø

Morgenfrue (Calendula officinalis) er en smuk blomst med strålende orange og gule nuancer, der lyser op i haven og tiltrækker insekter som bier og sommerfugle, hvilket fremmer biodiversiteten i haven. Morgenfruens frø er lette at så og spirer hurtigt. De har en sjov, buet form, næsten som små kroge, og de kan sås direkte i jorden om foråret. Når de først begynder at vokse, kræver de minimal pleje og blomstrer hele sommeren. Morgenfruen er også velegnet som snitblomst til buketter.

    Såning af frø:
    Morgenfruer stammer fra Middelhavsområdet og trives bedst i fuld sol, men de kan også gro i skygge, hvis du mangler en solrig placering. De smukke blomster stiller ikke store krav til jorden, men det hjælper at løsne jorden lidt før såning.

    Det anbefales at så morgenfruefrø direkte i haven, når frostrisikoen er ovre – typisk tidligt på foråret. Frøene sås i rækker med ca. 30 cm afstand, dækkes let med jord og vandes forsigtigt for at sikre god kontakt mellem frø og jord.
    Da frø kan variere, bør du altid tjekke vejledningen på frøposen.

    Du kan høste dine egne frø, når blomsten har tabt sine kronblade, for der efterlader den en grøn knop, som indeholder frøene. Pluk knoppen, lad den tørre på et luftigt sted, indtil frøene bliver brunlige, og opbevar dem derefter i et kaffefilter i fryseren.

    Facts:
    Morgenfrue har i århundreder været anerkendt for sine helende egenskaber. Blomsterne indeholder både antiinflammatoriske og bakteriehæmmende stoffer, hvilket gør dem velegnede til brug i salver og cremer til lindring af mindre hudirritationer og sår.
    Blomsterne fra morgenfrue kan også bruges i køkkenet. De spiselige kronblade tilføjer farve og en let krydret smag til f.eks. salater eller man kan tørre blomsterbladene og bruge dem som pynt på bagværk. De kan også bruges til at lave te eller snaps.