Andre frugttræer
Udover alle vores mere traditionelle frugttræer, har vi også det, vi kalder for de lidt mere specielle, eller mindre sete herhjemme. Der er nogle stykker, som har sneget sig ind i de danske hjem, drivhuse og haver henover årene. Dem kan du læse mere om nederst på siden.Disse mere specielle frugttræer har meget forskellige vækster og levevilkår end de traditionelle frugttræer. For at gøre det lidt mere overskueligt, har vi sat de planter sammen, som har nogenlunde ens levebetingelser;
Middelhavsplanter:
Når vi snakker planter, som forbindes med middelhavet, er det citrus planter og oliven. Citrus-familien inkluderer citroner, lime, kumquat, mandarin, appelsin m. fl. Middelhavsplanter vil gerne have en leret jord at vokse i og en okay mængde vand, særligt i deres første leveår. Citrus og oliven vil gerne stå udenfor, eksempelvis på terrassen i sommer halvåret og indenfor f.eks. i en uopvarmet udestue om vinteren. Et sted hvor der er lyst og køligt. Sørg for kun at vande sparsomt i vinterperioden.
Vindruer:
Det er en rigtig dejlig oplevelse at gå ud i sit eget drivhus og plukke friske vindruer. Der er næsten ingen grund til ikke at anskaffe sig en vindrue plante, hvis du har et drivhus eller en sydvendt mur. For at vindrueplanter skal kunne udvikle modne og lækre druer, skal de have den gode varme, som man finder i et drivhus, orangeri eller en sydvendt mur. Vindrue planter ynder derudover en kalkholdig jord.
Kiwi:
Kiwi kan dyrkes på friland, altså udenfor, hvilket man næsten ikke tror, er muligt. Det må meget gerne være et beskyttet sted, hvor der også er en del sol. Kiwi er rigtig god som espalie plante, da den får kraftige stængler. Kiwi er en ganske nem plante at holde og du får meget glæde ud af den.
Ferken:
Fersken er også en drivhusplante og det rigtig gode ved den er, at den kan overvintre ude i drivhuset – hvilket altid er meget praktisk. Fersken kan rent faktisk give søde modne frugter herhjemme, derfor er det helt klart en lækker drivhusplante, som vi vil anbefale.