Sygdomme i buske

Symptomer

Kornel-anthracnose (Discula destructiva) er en svampesygdom, der viser sig som rødviolette pletter på både blade og blomster. Pletterne kan vokse sig større og med tiden blive brune. Svampen kan også sprede sig til grene og stammer, hvilket kan komme til at minde om kræftlignende sår. De døde grene fremstår lysebrune og fordi sygdommen er en svamp, bør døde plantedele fjernes, så man mindsker risikoen for smitte. For blomsterkornel kan sygdommen være dødelig, hvor den for koreakornel oftest kun optræder som en forbigående bladsvamp.

Livscyklus

Svampen overvintrer på inficerede blade, hvor den ligger i hvile og venter på, at temperaturerne igen stiger. Når foråret kommer og vejret bliver lunere og fugtigt, begynder svampen at producere sporer, som frigives og dermed smitter videre. Sporerne spredes både ved regn og vind, og muligvis via insekter. Svampen producerer toksiner, der kan få plantens væv til at dø og danne de karakteristiske pletter.

Symptomer

Oldenborre (Melolontha melolontha) kan angribe både løvtræer- og buske, grøntsager, græs og stauder. Det tydeligste symptom er store, hvide larver i jorden. De æder planterødderne i bede, på græs- og grøntsagsrødder, så skaden kan også ses på angrebne planter, der viser tydelige tegn på mistrivsel. I værste fald kan planterne dø.

Livscyklus

Den fuldvoksne bille foretrækker at leve i løvskove og lever primært af blade og blomsterblade. Dens favoritspise er eg, bøg og birk. Den almindelige oldenborre bliver mellem 22-30 mm lang og kroppens farve kan variere fra hvid eller brun med sort mave, brune ben og rustbrunt vingedække. Antennerne kan tilnærmelsesvis minde om små, udfoldede fjer. Dens bagkrop er spids og aflang, hvilket hunnerne udnytter, når de graver sig ned i jorden for at lægge æg. Æglægningen sker i en dybde på mellem 10-20 mm og hunnen lægger mellem 25-30 æg ad gangen, med 14 dages mellemrum. Larverne har en lang livscyklus på fire år og udklækkes efter 4-6 uger. De er i larvestadie i tre år, før de i fjerde år bliver til fuldvoksne insekter efter en forpupning. Herefter lægger de æg og larvestadiet begynder på ny for en ny generation. Dens voksne liv varer ikke mere end 3-6 uger.

Symptomer

Et angreb fra rhododendron tæger (Stephanitis rhododendri/oberto) giver talrige, små, gule og rudeformede pletter på bladene. Det er resultatet af tægerne, der suger saften ud af bladenes celler. I tilfælde af kraftige angreb, kan bladene også krølle sig sammen. Tægerne kan også ses direkte på planten, og bagpå bladene kan der ses små, sorte prikker, hvilket er tægernes ekskrementer. De ses oftest på rhododendron buske, men kan også ramme andre bladbærende surbundsplanter, som eksempelvis blåbær.

Den voksne tæge er godt 3,5 mm lang og i en hvid/gullig farve med gennemsigtige vinger. De kender på det sorte krydsmønster, der er over vingerne, når disse er samlet.

Livscyklus

Rhododendron tæger får flere generationer pr. år. Hunnerne lægger deres æg ned i plantevævet, typisk langs de store bladnerver, hvor man finder den største gennemstrømning af næringsstoffer. Æggene overvintrer og udklækkes omkring april, når forårsvarmen kommer tilbage. Nymferne gennemgår fire stadier, før de er fuldvoksne og indtil de selv kan lægge æg i efteråret. De lægger gerne æg på samme plante, men kan også flytte sig videre til nye planter. De har naturlige fjender i mange forskellige edderkopper.

Symptomer

Det er faktisk skumcikadernes (Philaenus spumarius) larver, der gør skade på planterne, og der findes ét, tydeligt symptom, som kan afgøre, om man har dem i haven: “spytklatter”. På havens planter ses spytlignende klatter, også kaldet gøgespyt, som nymferne gemmer sig i, mens de suger løs af saften fra plantens grønne dele. Følgerne af deres angreb kan resultere i deforme skud, som i sidste ende kan sætte en stopper for væksten. Det vil sjældent være farligt for planterne at være angrebet, men det kan resultere i en sløv vækstsæson, hvor planten skal have tid til at komme sig.

Livscyklus

De voksne hunner dør efter æglægning, mens æggene overvintrer på planten og klækkes om foråret. Nymferne gennemgår fem stadier, før de er fuldvoksne og det er i nymfestadierne, at “spyttet” dannes. Inde i disse “spytklatter” gemmer nymferne sig, mens de suger saften fra planter. “Spytklatterne” er resultatet af, at de fylder deres ekskrementer med luft, som opbygger et beskyttende lag, de kan gemme sig i. Skummet beskytter mod udtørring og farlige forhold samt deres naturlige fjender, som er fugle, frøer og edderkopper.

Symptomer

Bakterien, Pseudomonas syringae, er svær at diagnosticere. Ikke desto mindre er den en udfordring både i ægte syrener og i “vilde” syrener. Efter blomstring i maj - når planten igen begynder at vokse - kan deformerede skud forekomme. Bakterien har fundet vej og blokerer for saftstrømmen. Bladene ændrer farve, får nekroser og skuddet dør. Kan forveksles med tørkeskader.

Billederne viser symptomer på syren-visnesyge, men der skal en laboratorietest til, for at kunne stadfæste, om det faktisk er Pseudomonas syringae.

Værtsplanter: syren, forsytia, pære, liguster og hestekastanje.

Livscyklus

Bakterien smitter gennem vand, luft og plantemateriale, der klippes eller formeres. Største risiko for smitte er, når bladene løsner sig i november og bladarene er friske.