Sygdomme i frugtbuske- og træer

Symptomer

Blodlus, Eriosoma lanigerum, lever af træernes saft, som de suger fra små revner i barken og fra træets vækstpunkter. Først hen i sommermånederne kravler lusene ud på de nye skud. Lusenes sukkerstoffer lander på bladene, som bliver klistrede og ofte angribes af solskimmel. Når man maser kolonier med blodlus, får man røde fingre - deraf navnet. Det er forholdsvis nemt at diagnosticere et angreb af blodlus.

Livscyklus

Blodlus angriber æbletræer, kvæde, pæretræer, japansk kvæde, dværgmispel og røn. Lusene overvintrer i sprækker, under bark og på træets rødder. Fra slutningen af marts bliver de aktive og danner hurtigt det beskyttende voks-uldlag. Hen ad sommeren udvikles flyvende hunner, men spredningen sker ofte ved, at nymfer blæser med vinden og lander på nabotræet. I planteskolerne er angrebet ofte lokalt blandt få træer.

Symptomer

Når blommesæsonen nærmer sig, er der ofte nogle af blommerne, der modner før resten. Skuffet bliver man, når det viser sig, at du ikke er den eneste, der har lyst til at spise den saftige frugt. Netop tidlig modning er et symptom på, at blommer er angrebet af blommeviklere. Et andet symptom er det sukker/harpiks lignende sekret, der sidder uden på blommen. Det er en form for sårhelingsvæske, som træet danner, når det er såret – eller når der er en larve inde i frugten.

Livscyklus

Cydia funebrana er det latinske navn for blommevikleren. De voksne grå natsommerfugle har et vingespænd på 10 – 15 mm og er ikke specielt spændende. Hvert år i maj – juni sværmer blommevikleren, formerer sig og lægger æg i de helt små nydannede blommefrugter. Æglægningen finder sted over ca. 3 uger. Æggene klækkes efter ca. 14 dage og den lille larve med sort hoved borer sig ind i frugten med kurs mod kernen, som er fyldt med proteiner. Når larven er fuldt udviklet, forlader den frugten og vikler sig ind i en kokon, hvori den overvintrer til næste års opformering. Den gemmer sig i barksprækker eller i jordoverfladen.

Symptomer

Ferskenblæresyge, Taphrina deformans, ses allerede i foråret, hvor bladene bobler op og danner deforme blade. Under bladene ses en hvid belægning. Bladende får ofte rødlige og gule farver. Efter nogle uger falder bladene af, hvilket svækker træet.

Livscyklus

Svampens sæksporer spredes med vinden i foråret. De lander på de nøgne grene og skudspidser. Her opformeres de, men angriber ikke. Først efter vinteren er sporene blevet til konidier, der trænger ind under knopskel, hvor de spirer før løvspring. I takt med, at bladene udvikler sig, får svampen cellerne til at dele sig kraftigt. Når den hvide belægning ses, spredes svampens sæksporer på ny.

Symptomer

Monilia fructigena, gul monilia angriber udelukkende frugter. Smitten sker oftest gennem små sår på frugterne. Sår, der er opstået pga. vejr eller fordi en larve eller andet insekt har gnavet et lille hul. Hurtigt spreder svampen sig i det bløde frugtkød og ødelægger det faste frugtkød, der nærmest bliver til mos. Gul monilia ses ofte i frugter, der hænger tilbage på træet - såkaldte frugtmumier.

Gul monilia angriber æbler, pærer, blommer, kirsebær, kvæder og sydfrugter.

Livscyklus

Smitten af gul monilia sker fra de overvintrede frugtmumier. Når forårets regnfulde perioder spreder smitten, og de første frugter dannes, så opformeres sporerne. Sygdommen ses ikke altid på træerne. Oftest ses gul monilia først, når frugterne er plukket til lager. Gul monilia er årsagen til de mørkebrune frugter med gule sporehuse, som ligger i frugtkasserne.

Symptomer

Visne blomster på kirsebærtræer - også prydkirsebær ses desværre oftere og oftere. Grå monilia, Monilia laxa, går i sjældnere tilfælde også æbletræer. Når svampen har angrebet blomsten, visner den og skuddet hænger for til sidst at visne helt. Smitten spreder sig i de små sidegrene, men kan på sigt også angribe selv ret store og kraftige grene. Unge kirsebærtræer kan risikere at dø af et angreb af grå monilia.

Nogle år synes sygdommen at være mere aggressiv end andre.

Livscyklus

Grålige sporehobe sender sporer ud på samme tid, som træerne blomstrer. Er luftfugtigheden høj under blomstringen, angribes griflen og blomsten visner. Smitten spreder sig derefter til skuddet og videre i planten. Grå monilia overvintrer på grenene.

Symptomer

Navngivet efter sine symptomer, ildsot gør en forfærdelig skade på den angrebne plantes udseende og knopper, blomster og blade ser ud som efter en brand. Den farver plantedelene sorte og barken bliver både udtørret og sprækker. De nye skud bliver desuden krogbøjede, og med tiden vil der komme slimlignende, hvide klatter på de angrebne plantedele.

Livscyklus

Ildsot kommer af bakterien Erwinia amylovora, og sygdommen angriber sorter af kernefrugtgruppen under rosen-familien. Derfor er blandt andet pære, kvæde, dværgmispel, røn, æble og cotoneaster udsat for angreb. Luftfugtighed og temperatur er vigtig for sygdommens spredning, og temperaturer over 24 grader gør, at sygdommen kan sprede sig med eksplosiv fart. Faktisk i en sådan grad, at den bliver tæt på umulig at have kontrol over. Temperaturen skal dog være over 10 grader for, at sygdommen kan udvikle sig.

Symptomer

Meldug er en meget almindelig svampesygdom i haven, og før eller senere vil de fleste blive bekendte med sygdommen. Symptomerne du skal være opmærksom på, er melede, hvide pletter på bladene, som også har givet navn til sygdommen. Det er en luftbåren sygdom, som spreder sig hurtigt, netop fordi de mindste vindpust kan gøre stor skade.

Livscyklus

Den er værtsspecifik, så det er forskellige arter, der angriber roser, frugt og grøntsager, men sygdommene har dog det tilfælles, at de skal bruge en levende plante for at spire og gro. Meldug skal bruge høj luftfugtighed for at kunne spire, mens tørt og varmt vejr vil fremme udviklingen af svampen. Den kan danne kønnede frugtlegemer, der kan overvintre og som vil sprede sig, når forholdene igen er til det.

Symptomer

Det er let at se, hvis pæretræet er angrebet af rust. De forholdsvis store orange pletter fremkommer hurtigt på forårets nye blade, og senere på sommeren udvikler ”pletterne” sig til sporehuse, der sidder i et gitter på bagsiden af bladene. Et mindre angreb har kun kosmetisk betydning, men er angrebet voldsomt, vil bladene falde af længe før det normale bladfald, og så kan næste års frugtsætning hæmmes.

Livscyklus

Pæregitterrust, Gymnosporangium sabinae, har en kompliceret livscyklus. I det tidlige forår spredes svampesporer fra en helt anden plante – enebærplanten. Den specielle tungerust på grenene fra enebær skifter med pære. I april måned angribes de helt spæde pæreblade, og i efteråret, når rustsvampen er klar på pærebladene, smitter den retur til enebær. Pæregitterrust smitter ikke på pære og enebærrust smitter ikke enebær. De har tvunget værtsskifte.

Symptomer

Store antal af aflange - op til 3 cm - "orme" eller larver. Ser man nærmere på larven, så har den på hver kropsdel to mørke pletter. Møllet har ligeledes mørke pletter, men da det er et nataktivt insekt, ses det sjældent. Der findes forskellige arter af spindemøl, og de går specifikt efter arter af planter. Er der spindemøl i dine æbletræer, vil de samme møl ikke lægge æg i dine rønnetræer.

Spindemøl ses oftest i disse planter: benved, tjørn, slåen, røn, hæg, lind og æble.

Livscyklus

Møllet udvikler sig fra pupper og flyver i juli og august måned. Her lægges æg i æghobe ved nye skud i planten. Efter 14 dage klækker æggene og de små larver går direkte i en dvale. Efter vinteren vågner larverne, som aggressivt æder af plantens grønne blade. Larverne forpupper og livscyklussen fortsætter. Der er almindeligvis kun én generation pr. år.

Symptomer

Stikkelsbærdræber, Sphaerotheca mors-uvae, er, som navnet angiver en aggressiv svamp, der kan forårsage store skader. På de yngste skud dannes en hvid belægning af meldugssvampen. Når den skifter farve og bliver mørkere, skyldes det, at svampen nu danner et utal af sporer.

Svampen angriber både blade, grene og frugter.

Livscyklus

Alle meldugssvampe har deres mycelium udenpå planterne. De vegetative konidier spredes over lange afstande i tørt vejr. Stikkelsbærdræber kan angribe både stikkelsbær og solbær. Svampens konidier overvintrer på grene og ved knopperne. Når betingelserne er optimale, opformerer svampen sig på de nye forårsblade.

Et kraftigt angreb af vinskimmel ødelægger høsten af druer

Symptomer

Vinskimmel, Plasmopara viticola, resulterer i visne blade, der i utide falder af vinstokken og derved hindrer druerne i at modne optimalt. Den ses som en hvidlig belægning på bagsiden af bladene - tydeligt afgrænset af bladnerver. Først er belægningen lys, men bliver over tid brunlig. Det er oftest de nederste blade på vinstokken, som angribes først.

Kan forveksles med ægte meldug, som dog ikke på samme måde afgrænses i felter.

Livscyklus

Vinskimmelsvampen overvintrer i nedfaldne blade og i jorden. Når temperaturen stiger til > 10 grader celsius, spredes sporerne i en form for beholder. Når den lander på et blad fordeler sporerne sig og nu er zoosporer i stand til at spire inde i bladcellerne. Når smitten er fuldført, kan svampen let sprede en ny mængde svampesporer til de nyudviklede blade. Smitte kræver næsten 100% relativ luftfugtighed.

Symptomer

Svampen skurv er udbredt i naturen. Den gemmer sig i nedfaldne blade og grene. Når træerne i foråret danner nye blade, smitter svampen nemt med vandplask og vind. Er luftfugtigheden høj nok, spirer sporerne på de nye blade og sygdommen er i gang. I første omgang ses svampen som mørke belægninger på bladene. Svampen smitter også frugterne, som får mørke plamager og deformerer frugterne. Det er ikke farligt at spise skurvpletterne. Lagring af frugt med skurv kan udvikle sig til lagerskurv, som nedsætter frugtens kvalitet væsentligt.

Livscyklus

Æbleskurv, Venturia inaequalis og pæreskurv, Venturia pyrina, overvintrer især på nedfaldne blade. I foråret udvikles sporehuse, hvor de kønnede sporer slynges ud fra. Når sporerne rammer de nye spæde blade, og luftfugtigheden er høj, så sker infektionen. På bladene opformeres svampen, som nu kan spredes med vinden til andre blade. I frugtavlen tæller man timer med høj luftfugtighed, hvorefter man vurderer, hvornår man skal udføre kemiske behandlinger. Den metode er ikke mulig for haveejeren.