Plantesygdomme i drivhuset

Sygdomme i drivhuset

På grund af sit ofte fugtige klima, er drivhuset et hotspot for sygdomme. Det er ofte vores spiselige planter, der rammes, men der er heldigvis gode råd at hente. Læs med her for at få et overblik over de mest hyppige plantesygdomme i drivhuset.


Symptomer

Pseudoperonospora er det latinske navn for agurkeskimmel, og symptomerne ses som marmorerede blade. Bladet bliver gult mellem bladnerverne. Gulfarvningen skyldes, at svampen lever inde i bladet, hvor den ernærer sig af cellesaften. På bagsiden udvikler felterne sig og bliver mørkere. Her kan man fornemme, at der ligger en fin belægning af sporer. Blade, der er voldsomt angrebet visner helt og falder af. Agurkeskimmel angriber agurker, drueagurker, asier, squash og melon.

 

Livscyklus

Agurkeskimmel er en epidemisk svampesygdom, som minder meget om kartoffelskimmel. Dog smitter disse to slægter ikke hinanden. Agurkeskimmel kan smitte over meget lange afstande (også fra andre lande), og er derfor umulig at hindre. Svampen lever inde i bladvævet og når den er klar, dannes nye sporer. Nogle af sporerne kan desuden overvintre i drivhuset, men den primære smitte kommer udefra.

Det kan du gøre

  • Vand udelukkende agurkeplanterne nedefra - hold bladene tørre

  • De ældste blade angribes først. Ved symptomer fjernes bladene

  • Når planterne ikke længere danner nye agurker, skal de fjernes fra voksestedet så overvintrende sporer hindres

  • Sørg for god afstand mellem planterne

  • Luft ud og hold den relative luftfugtighed nede på et minimum.

Symptomer

Spindemider er meget svære at se med det blotte øje. Symptomerne er til at få øje på, når angrebet er kraftigt - bladene bliver matte og på bagsiden af bladet er der et fint spættet mønster, hvor spindemiderne har suget væske fra cellerne. Får angrebet lov til at brede sig, vil spindemiderne angribe hele planten - også agurkerne. Til sidst dør planten. Væksthusspindemider angriber både agurk, melon, aubergine og tomater i drivhuset.

 

Livscyklus

Overvintrede spindemider lægger et stort antal glasklare små kuglerunde æg på undersiden af bladene. Efter 5 - 6 døgn klækker de og nymferne udsuger plantecellerne. Fra september/oktober udvikles hunner, der i dvaletilstand søger skjul i revner og sprækker - altså væk fra planterne.

Det kan du gøre

  • Sørg for at plante agurkeplanter, der ikke er angrebet af spindemider
  • Når agurkeplanterne er ryddet væk fra drivhuset i efteråret, så rengøres det grundigt med vand og brun sæbe. Derved mindskes mængden af overvintrede spindemider
  • Vær især opmærksom i det tidligere forår. Er der spindemider på de nye agurkeblade, så bekæmpes de mest effektivt tidligt på sæsonen med nyttedyr. Udsæt rovmider og følg brugsanvisningen nøje, så rovmiderne bliver godt etableret

Bladlusen er et lille insekt, der tilhører gruppen af skadedyr i planteverdenen. Disse små insekter kan forårsage store problemer i havebrug og landbrug, da de suger plantesaft fra blade, stængler og blomster. Bladlusen er kendt for at formere sig hurtigt og danne store kolonier, hvilket kan resultere i alvorlig skade på afgrøder og planter.

 

Sådan ser deres angreb ud

Det første tegn vil være klistrede og klæbrige blade, der er dækket af honningdug. Honningdug er bladlusenes sukkerholdige ekskrementer. Med tiden vil bladene krølle sig sammen og blive deforme, men de kan også visne ned og sætte hele væksten i stå.

Det kan du gøre

  • Bruge nyttedyr som eksempelvis snyltehveps eller guldøjelarver
  • Bladlusene går efter tørre planter, så sørg for at vande i tørre perioder
  • Brug også vand til at skylle bladlusene væk
  • Bruge målrettede bekæmpelsesmidler

Symptomer

Du kan både se og mærke det på bladene, hvis din plante rammes af mellus. Ligesom med bladlus udskiller de honningdug, som er deres sukkerholdige ekskrementer, og du vil kunne mærke dette klister på bladene. Med en lup vil du også kunne se mellusene, som er helt små og hvide dyr. Ved voldsomme angreb ser du det måske først, når bladene er gule og falder af, men dette er et af de sidste stadier i deres angreb, og det forekommer, fordi de har suget alt næring ud af bladet. Honningdugen som de udskiller, giver desuden god grobund for andre svampe.

 

Livscyklus

Skadedyret har et kort liv på kun fire ugers tid, men de gør enormt stor skade i den korte levetid. De kan nemlig ligge mellem 100 og 250 æg, som er udklækket indenfor kun ti dage. I æggets sidste stadie, vil det være tydeligt at se på bagsiden af bladet, hvor det ligger i klynger, som vi kender det fra bladlusen. Mellusen er i familie med bladlusen, og den har andre familiemedlemmer i væksthusmellus og bomuldsmellus.

Det kan du gøre

  • Ved milde angreb kan du sprøjte undersiden af bladene med en blanding af sæbe og vand
  • Brug nyttedyr som snyltehveps
  • Isoler planten så mellusene ikke finder en ny værtsplante, de kan angribe
  • Sæt planterne i karantæne ved modtagelse, så du ikke sætter en syg plante ud
  • Skab gode vækstforhold, hvor der ikke er for fugtigt og varmt

Symptomer

Oldenborre (Melolontha melolontha) kan angribe både løvtræer- og buske, grøntsager, græs og stauder. Det tydeligste symptom er store, hvide larver i jorden. De æder planterødderne i bede, på græs- og grøntsagsrødder, så skaden kan også ses på angrebne planter, der viser tydelige tegn på mistrivsel. I værste fald kan planterne dø.

 

Livscyklus

Den fuldvoksne bille foretrækker at leve i løvskove og lever primært af blade og blomsterblade. Dens favoritspise er eg, bøg og birk. Den almindelige oldenborre bliver mellem 22-30 mm lang og kroppens farve kan variere fra hvid eller brun med sort mave, brune ben og rustbrunt vingedække. Antennerne kan tilnærmelsesvis minde om små, udfoldede fjer. Dens bagkrop er spids og aflang, hvilket hunnerne udnytter, når de graver sig ned i jorden for at lægge æg. Æglægningen sker i en dybde på mellem 10-20 mm og hunnen lægger mellem 25-30 æg ad gangen, med 14 dages mellemrum. Larverne har en lang livscyklus på fire år og udklækkes efter 4-6 uger. De er i larvestadie i tre år, før de i fjerde år bliver til fuldvoksne insekter efter en forpupning. Herefter lægger de æg og larvestadiet begynder på ny for en ny generation. Dens voksne liv varer ikke mere end 3-6 uger.

Det kan du gøre

  • Manuel fjernelse ved at gennem grave bede grundigt inden plantning for at sikre, der ikke ligger larver og gemmer sig
  • Behandling med nematoder omkring august måned kan hjælpe mod små laver, men ikke fuldvoksne biller

Symptomer

Spindemider er meget svære at se med det blotte øje. Symptomerne er til at få øje på, når angrebet er kraftigt - bladene bliver matte og på bagsiden af bladet er der et fint spættet mønster, hvor spindemiderne har suget væske fra cellerne. Får angrebet lov til at brede sig, vil spindemiderne angribe hele planten - også agurkerne. Til sidst dør planten. Væksthusspindemider angriber både agurk, melon, aubergine og tomater i drivhuset.

 

Livscyklus

Overvintrede spindemider lægger et stort antal glasklare små kuglerunde æg på undersiden af bladene. Efter 5 - 6 døgn klækker de og nymferne udsuger plantecellerne. Fra september/oktober udvikles hunner, der i dvaletilstand søger skjul i revner og sprækker - altså væk fra planterne.

Det kan du gøre

  • Sørg for at plante agurkeplanter, der ikke er angrebet af spindemider
  • Når agurkeplanterne er ryddet væk fra drivhuset i efteråret, så rengøres det grundigt med vand og brun sæbe. Derved mindskes mængden af overvintrede spindemider
  • Vær især opmærksom i det tidligere forår. Er der spindemider på de nye agurkeblade, så bekæmpes de mest effektivt tidligt på sæsonen med nyttedyr. Udsæt rovmider og følg brugsanvisningen nøje, så rovmiderne bliver godt etableret

Det er voksne myg, der generer os, mens dens larver generer planterne

Symptomer

Små sorte 3 - 3,5 mm store fluer, der ved nærmere eftersyn har "myggekrop", generer os i de varme rum i boligen og i drivhuset på en lun dag. De voksne sørgemyg gør ingen skade på planterne, mens dens larver lever af organisk materiale i jorden og i værste fald æder planterne op indefra.

Livscyklus

De voksne sørgemyg lever i 6 - 7 døgn ved stuetemperatur. Her lægger de deres æg i fugtig svampet pottejord, og æggene klækker efter 4-6 dage. Nu lever de transparente larver med tydeligt sort hoved i 10 - 14 dage, hvor de æder sig 1 cm store inden de forpupper sig. Allerede efter få dage er pupperne forvandlet til voksne sørgemyg, og livscyklussen gentager sig.

Det kan du gøre

  • Sørgemyggelarver kan være med i jorden, når du køber potteplanter. De voksner finder hurtigt nye planter at sprede deres afkom i, så hvis du isolerer de angrebne planter, så mindsker du spredningen
  • Vand med mange dages mellemrum, så pottejorden når at tørre helt ud. De voksne lægger kun deres æg i fugtig jord
  • Ved kraftige angreb kan man benytte biologisk bekæmpelse
    • Nematoder, der vandes ud
    • Bakterier, der vandes ud
    • Jordrovmide, der æder æg og små nymfer (æder mange forskellige)

Symptomer

Den angrebne tomat tvangsmodner og danner et brunt område i spidsen af frugten. Skærer man den igennem, vil man kunne se at kernerne er sorte.

Griffelråd kan også forekomme i peberfrugter, chili og aubergine.

 

Livscyklus

Man har en generel opfattelse af, at griffelråd opstår pga. calcium-mangel. Det er kun delvist rigtigt. Forskning har vist, at stressfaktor som kulde, kraftig vækst, vandmangel, stærk sol, overgødskning og gødningsubalance forårsager denne fysiologiske tilstand. Faktisk opstår griffelråd allerede under frugtens spæde udvikling, men viser sig først, når frugten nærmer sig 1/3 af den færdige størrelse.

Det kan du gøre

  • Vent med at plante tomater ud, til nattetemperaturen er over 10 grader celsius
  • Regnvand indeholder ikke calcium, så supplér enten med kalksalpeter eller brug vandværksvand
  • Ved dyrkning i plantesække skal man jævnligt vande jorden, så de ophobede salte vaskes ned til rødderne
  • Dyrk sorter, der er mindre modtagelige overfor griffelråd (ofte er det sorter, der giver store tomater, som udfordres)
  • Kalk drivhuset, hvis solen er for voldsom
  • Sørg for udluftning, så temperaturen ikke bliver for høj
  • I stedet for at klippe cirkler i plantesækken, klip i stedet for et større areal, så der ikke dannes kondens på plantesækkens inderside

Symptomer

Trips, også kaldet tordenfluer, blærefødder, frynsevinger og meget mere, er et lille insekt, der kan gøre stor skade på både drivhusplanter, stueplanter og forskellige haveplanter. De små fluelignende dyr bliver 1-2 mm lange og kan variere i farve fra lysegul til brun og endda sorte. Symptomerne viser sig på deforme blade og blomster samt udvækster, som er forårsaget af æglægning. Med tiden kommer der sølvfarvede og uregelmæssige pletter på bladene, som skyldes, at både trips og deres nymfer suger bladsaft ud.

 

Livscyklus

Hvor de voksne dyr kan variere i farve, er nymferne gule og helt gennemsigtige. Trips gemmer deres æg inde i selve plantevævet og efter nogen tid klækker æggene, hvorefter larverne gennemgår to stadier, før de er fuldvoksne. De forpupper sig af to til tre omgange afhængig af arten. Cyklussen tager længere tid i kolde måneder, mens det i en varm sommertid kun tager én til to uger. En voksen trips kan lægge over 100 æg, hvorfor bestanden hurtigt kan vokse.

Det kan du gøre

  • Udsæt nyttedyr som rovtæger eller tripsrovmider
  • Benyt fangplader til registrering og bekæmpelse af den voksne trips
  • Man kan også behandle med bekæmpelsesmidler

Et kraftigt angreb af vinskimmel ødelægger høsten af druer

 

Symptomer

Vinskimmel, Plasmopara viticola, resulterer i visne blade, der i utide falder af vinstokken og derved hindrer druerne i at modne optimalt. Den ses som en hvidlig belægning på bagsiden af bladene - tydeligt afgrænset af bladnerver. Først er belægningen lys, men bliver over tid brunlig. Det er oftest de nederste blade på vinstokken, som angribes først.

Kan forveksles med ægte meldug, som dog ikke på samme måde afgrænses i felter.

 

Livscyklus

Vinskimmelsvampen overvintrer i nedfaldne blade og i jorden. Når temperaturen stiger til > 10 grader celsius, spredes sporerne i en form for beholder. Når den lander på et blad fordeler sporerne sig og nu er zoosporer i stand til at spire inde i bladcellerne. Når smitten er fuldført, kan svampen let sprede en ny mængde svampesporer til de nyudviklede blade. Smitte kræver næsten 100% relativ luftfugtighed.

Det kan du gøre

  • Plant sorter, der har en større modstandsdygtighed for vinskimmelsvampen
  • Sørg for et godt luftskifte omkring planterne, så der ikke bliver fugtigt
  • Beskæring er vigtig for at hindre bladene i at blive smittet
  • Fjern straks angrebne blade fra planter i vækst
  • Fjern de nedfaldne blade inden vinter
Indlæser...