Sygdomme i kartofler

Symptomer

Kartoffelskimmel er en haveejers værste mareridt, og en af de mere alvorlige sygdomme, der kan ramme afgrøderne. Det er en svampesygdom, der viser sig ved store pletter på bladene, der changerer i farve fra brun til sort. Angrebet kan også ske i inficerede rødder, og så ses symptomerne på knoldene, der får grå og rådne pletter. Angrebet udvikler sig aggressivt og kan gøre det af med hele kartoffelrækker på bare dage.

Livscyklus

Kartoffelskimmel er en svampesygdom, der kan overvintre på knoldende. Fordi svampesporende transporteres af vinden, kan man næsten ikke undgå angreb, men i tidlige stadier, kan angrebet hurtigt stoppes. Ved brug af certificerede læggekartofler, har man allerede forebygget særdeles. Sporerne kan kun overleve, hvis de får vand, men gør de det, kan en plante blive inficeret på få timer. 

Symptomer

Kartoffelskurv er en bakterie, der ses som kratere i kartoflerne eller en masse, brune plamager, der er ru at røre ved. Pletterne kan både være små og få, men de kan også sprede til at dække hele overfladen på kartoflen. Symptomerne ses ikke på plantens blade, da det kun er underjordiske dele, der rammes, altså stængler og knolde. Angreb ses derved først, når man trækker kartoflerne op ad jorden.

Livscyklus

Kartoffelskurv er en svær størrelse, for sygdommen kan klare sig igennem mange temperaturer, lige fra tæt ved frysepunktet og op til 30 gader. Sygdommen angriber via åbninger eller sår, der er på læggekartoflerne, og bakterien formerer sig over tid, så angreb ses især, hvor der dyrkes kartofler på det samme areal år efter år. Sygdommen udvikler sig ikke yderligere, når kartoflerne først er taget op. Der findes flere kartoffelsorter, der er udviklet til at være resistente overfor kartoffelskurv.

Symptomer

Angreb af kartoffelcystenematoder ses typisk som ujævne pletter i marken med hængende, gullige planter, der ikke vokser stabilt. Planterne danner færre og mindre knolde, og udbyttet falder markant. Ved kraftige angreb kan man finde små, lyse prikker på rødderne, og det er hunnerne, inden de bliver til brune cyster.

Skadedyrene spredes med jord, vand, redskaber og knolde, og kan derfor være svære at bekæmpe. Det mest effektive middel mod spredning er jævnligt sædskifte (normalt 6–8 år uden kartofler) og brug af resistente sorter.

Livscyklus

Kartoffelcystenematoder (Globodera rostochiensis og Globodera pallida) er mikroskopiske rundorme, som angriber rødderne på kartoffelplanter. De overlever i jorden som cyster, der kan indeholde op til flere hundrede æg og overleve i mange år. Når kartofler plantes, udskiller rødderne kemiske stoffer, som får æggene i cysterne til at klække. De små larver søger mod kartoffelrødderne og trænger ind i dem, hvor de suger, og derved stjæler, næring fra planten.