Plantesygdomme i stauder
Sygdomme i stauder
Stauder er havens farvepalet og de byder på rig mulighed for stor variation. Her på siden har vi samlet information om de hyppigste sygdomme, der rammer stauder, så du kan spotte symptomerne og give den rette behandling.
Bladlusen er et lille insekt, der tilhører gruppen af skadedyr i planteverdenen. Disse små insekter kan forårsage store problemer i havebrug og landbrug, da de suger plantesaft fra blade, stængler og blomster. Bladlusen er kendt for at formere sig hurtigt og danne store kolonier, hvilket kan resultere i alvorlig skade på afgrøder og planter.
Sådan ser deres angreb ud
Det første tegn vil være klistrede og klæbrige blade, der er dækket af honningdug. Honningdug er bladlusenes sukkerholdige ekskrementer. Med tiden vil bladene krølle sig sammen og blive deforme, men de kan også visne ned og sætte hele væksten i stå.
Det kan du gøre
- Bruge nyttedyr som eksempelvis snyltehveps eller guldøjelarver
- Bladlusene går efter tørre planter, så sørg for at vande i tørre perioder
- Brug også vand til at skylle bladlusene væk
- Bruge målrettede bekæmpelsesmidler
Symptomer
Når Helleborus begynder sin blomstring (december - april), er plantens grønne blade ofte skæmmet af mørke pletter. Bladpletsvamp, Coniothyrium hellebori, ses som tydelige brune “øjne” på bladene og aflange mørkebrune plamager på bladstilke. På bagsiden kan man få øje på sporer i et fint lag omkring angrebet. Mest modtagelig er julerosen, Helleborus niger.
Bladpletsvampen kan forveksles med virus.
Helleborus net necrosis virus, har en voldsom hæmmende effekt på planten. Udover sorte striber på bagsiden af bladene, vil der også være plamager på nye blade og blomster.
Livscyklus
Bladpletsvampen danner sporehuse, der under de rigtige omstændigheder med høj luftfugtighed, kan sprede sporer. Disse sporer flyttes let, når det regner. Formår sporerne at angribe nye blade, som planten danner i marts måned, så er der risiko for, at planten mistrives og mindske blomstringen. Drejer det sig om virusangreb, så skal hele planten graves op og destrueres. Virus spredes af insekter og er inficeret i hele planten.
Det kan du gøre
- Hvis der er sorte pletter på blade og stængler, så klip bladene af, når Helleborus blomstrer
- Tjek altid plantens sundhed, inden du køber nye planter til haven
- Afklip skal ikke på komposten, men væk fra haven
Kilde: www.danskehavecentre.dk
Symptomer
Helleborus sort død viser sig først og fremmest ved, at plantens vækst bliver påvirket. Den nye vækst kan blive misdannet og forvrænget, og skuddene kan være hæmmede i væksten, så planten ser dværgagtig og svækket ud. Et af de tydeligste tegn er de sorte, markante streger på bladene. De ses oftest på undersiden, og de løber typisk langs bladnerverne. I nogle tilfælde kan mønstret også ses som mørke ringe. Med tiden kan de sorte streger brede sig til bladstilke, stængler og blomster, og ved kraftige angreb kan unge skud blive mørke og dø tilbage. Sygdommen gør planten mere og mere svækket, og udseendet forringes hurtigt
Livscyklus
Sort død skyldes en virus, der hedder Helleborus net necrosis virus (HeNNV). Virus kan ligge skjult i planten, men symptomerne viser sig typisk, når helleborus er i gang med den nye vækst fra forår til tidlig sommer. Virus spredes ikke gennem jorden, men fra plante til plante. Det sker sandsynligvis især via bladlus (og muligvis andre sugere), som flytter viruspartikler, når de suger på planterne. Den kan også spredes ved smitte på redskaber, hvis man deler, klipper eller håndterer planter uden at rengøre værktøjet imellem. Når en plante først er inficeret, bliver virussen i planten resten af dens levetid, og symptomerne bliver som regel værre år for år.
Det kan du gøre
- Hvis først en plante er inficeret, kan den ikke reddes. Grav planten op og få fjernet den nærliggende jord. Planterester brændes, så virus ikke kan sprede sig
- Hold øje med naboplanter den næste tid og vær hurtig til at fjerne dem, hvis de viser tegn på infektion
- Køb sunde planter fra planteskoler
Symptomer
Meldug er en meget almindelig svampesygdom i haven, og før eller senere vil de fleste blive bekendte med sygdommen. Symptomerne du skal være opmærksom på, er melede, hvide pletter på bladene, som også har givet navn til sygdommen. Det er en luftbåren sygdom, som spreder sig hurtigt, netop fordi de mindste vindpust kan gøre stor skade.
Livscyklus
Den er værtsspecifik, så det er forskellige arter, der angriber roser, frugt og grøntsager, men sygdommene har dog det tilfælles, at de skal bruge en levende plante for at spire og gro. Meldug skal bruge høj luftfugtighed for at kunne spire, mens tørt og varmt vejr vil fremme udviklingen af svampen. Den kan danne kønnede frugtlegemer, der kan overvintre og som vil sprede sig, når forholdene igen er til det.
Det kan du gøre
- Sørg for godt luftskifte ved dine planter
- Vand om morgenen, så vandet kan fordampe i løbet af dagen og minimere fugtige blade
- Gå efter planter der er resistente overfor sygdommen
- Med Bio Planteaktivator undgår man, at planterne svækkes og gør dem mere modstandsdygtige overfor angreb
Symptomer
I fugtigt vejr gælder det om at være opmærksom, for rust er en svampesygdom, og denne spredes bedst i fugtigt vejr. Det kan have en negativ påvirkning af planten og stoppe dens vækst. I værste fald, kan planten faktisk gå til af et rustangreb. Rust rammer mange forskellige planter i haven, blandt andet frugttræer, roser og stauder. Sygdommen er især fremtrædende i foråret og efteråret, hvor der kan falde meget nedbør.
Sådan ser et angreb ud
Et rustangreb kendetegnes ved rødlige eller brune pletter på de angrebne blade. Med tiden vil sygdommen tage sin karakteristiske rustrøde farve, som også fremstår på bagsiden af bladene. Sygdommen spredes via svampesporer i luften, og angrebene sker især i fugtige perioder, hvor svampesygdomme som bekendt stortrives. Rust vil gerne brede sig i fugtig og stillestående luft, og kan derfor især være til stor skade, ved planter der står tæt.
Det kan du gøre
- Hygiejne er nøglen til at behandle svampen. Sørg for luft imellem planterne, hvis de står tæt
- Vand altid ved rødderne og ikke direkte på planten og bladene
- Brug SvampeFri fra ECOstyle
Symptomer
Det er faktisk skumcikadernes (Philaenus spumarius) larver, der gør skade på planterne, og der findes ét, tydeligt symptom, som kan afgøre, om man har dem i haven: “spytklatter”. På havens planter ses spytlignende klatter, også kaldet gøgespyt, som nymferne gemmer sig i, mens de suger løs af saften fra plantens grønne dele. Følgerne af deres angreb kan resultere i deforme skud, som i sidste ende kan sætte en stopper for væksten. Det vil sjældent være farligt for planterne at være angrebet, men det kan resultere i en sløv vækstsæson, hvor planten skal have tid til at komme sig.
Livscyklus
De voksne hunner dør efter æglægning, mens æggene overvintrer på planten og klækkes om foråret. Nymferne gennemgår fem stadier, før de er fuldvoksne og det er i nymfestadierne, at “spyttet” dannes. Inde i disse “spytklatter” gemmer nymferne sig, mens de suger saften fra planter. “Spytklatterne” er resultatet af, at de fylder deres ekskrementer med luft, som opbygger et beskyttende lag, de kan gemme sig i. Skummet beskytter mod udtørring og farlige forhold samt deres naturlige fjender, som er fugle, frøer og edderkopper.
Det kan du gøre
- Det er som regel ikke nødvendigt med bekæmpelse, men det kan være uappetitligt med skummet på spiselige planter
- Skummet kan fjernes, hvorefter nymferne afsløres og kan fjernes
- Skab gunstige forhold for naturlige fjender som fugle, frøer og edderkopper