Vejledning buske
Vejledning til buske
Buske er en af grundpillerne i havens opbygning. De skaber form, højde og sammenhæng, og gør haven levende året rundt. Der findes buske til næsten ethvert formål, og derfor kan de løse mange opgaver i haven. Nogle giver læ og struktur, andre fungerer som bunddække, hæk eller solitær plante. Det handler bare om at finde de sorter, der passer til din have og dens udtryk.
Buske er samtidig med til at skabe et rigt dyreliv. De blomstrer på forskellige tidspunkter, og mange arter tiltrækker bier, sommerfugle og fugle, som finder både føde og skjul mellem grenene. På den måde er buskene med til at skabe balance både visuelt og biologisk.
Med en god blanding af arter og blomstringstid kan du få farve og liv i haven gennem hele året. Fra forårets første blomster til efterårets bær og vinterens stedsegrønne grene – buske binder årstiderne sammen og giver haven dybde og karakter.


Sådan planter du buske
Buske er generelt set meget tilgivende og lette at passe, da de ikke kræver meget mere end en beskæring i ny og næ. Når du skal plante dem, er fremgangsmåden også meget lige til. De første par uger efter plantningen er det vigtigt at være opmærksom på vandingen. Når først busken er etableret, skal man dog også sørge for at være behjælpelig med vanding i tørre perioder.
- Sæt planten med potte i en spand i godt 15 minutter. Potteklumpen skal være gennemvædet
- Grav et godt stort hul og ibland komposteret kojord, svarende til godt en tredjedel af plantehullet
- Fjern plastpotten og løsn rødderne en anelse
- Placér planten i plantehullet. Planten skal stå i samme dybde, som potten
- Tryk let til og vand godt efter
Sådan beskærer du buske
Buske er relativt lette at holde, da de ikke skal formklippes på samme måde, som eksempelvis hække. De kan dog godt blive lidt for store eller lidt for tætte, og så kræver det en beskæring fra tid til anden. Man behøver ikke beskære kraftigt hvert år, man kan i stedet for nøjes med at tage en tredjedel af de gamle grene og beskære dem. Beskær godt 10-15 cm og jorden og arbejde dig ud inde fra midten. Efter beskæringen vil der komme nye, friske grene og så bliver det relativt hurtigt lettere at se forskellen på de gamle og de nye grene. På den måde får man en busk, man holder i form samtidig med, at man opretholder de pæne blomster.
Har du en busk, der begynder at vokse lidt skævt i grenene, og krydser de meget ind over hinanden, skal disse også helst fjernes.
Vejledning buske
Buske i haven
Buske er en af grundpillerne i havens struktur. Der er buske til ethvert formål, derfor kan de dække mange forskellige behov. Om det er til pryd, som lægiver, som bunddækkende plante eller hækplante, det handler blot om at finde den rigtige sort. Buske skaber dyreliv i haven, da mange blomster fra buske tiltrækker insekter, bier og fugle. Med forskellige buske i haven kan du opnå blomstring året rundt.
Hvordan planter man buske?
Buske er typisk nemme at passe, da de ikke kræver meget mere end en beskæring i ny og næ. Vi har dog samlet nogle gode råd angående buske:
Inden plantningen:
- Sæt planten med potte i en spand vand i ca 15. min. Potteklumpen skal være gennemvædet.
- Grav et godt stort hul hvor jorden løsnes. Ibland Komposteret Kojord svarende til 1/3 af plantehullet.
- Fjern plastpotten.
- Sæt planten i plantehullet i samme dybde som den er i potten.
- Tryk let til.
- Vand godt.
Efter plantningen:
- Vand rigeligt de første 2-3 uger efter plantningen.
- Husk efterfølgende at vande i tørre perioder i planterns etableringsfase dvs. de første 2 år.
- Buske har generelt godt af at blive foryngelsesbeskåret dvs. der udtyndes i de ældste grene. F.eks klippes de 3 tykkeste grene helt fra bunden hvert år, når planten har fået noget alder. Husk at bruge en god noget godt og skarpt værktøj.
Se vores store udvalg af beskæringsværktøjer her
Vejledningsvideoer:
Sådan planter du buske
Fjern ukrudt under buskene Hvordan beskærer man buske?