Sygdomme i middelhavsplanter
Sygdomme i middelhavsplanter
Selvom de ikke vokser i vores klima, er middelhavsplanter yderst populære herhjemme og med god pleje, kan de sagtens stortrives. Hvis du har middelhavsplanter eller overvejer at købe nogle, kan du her få et overblik over de plantesygdomme, som oftest rammer dem. Du finder både gode råd til bekæmpelse og forebyggelse samt symptomer.


Symptomer
Skjoldlusen er et lille insekt, der angriber planter ved at dræne deres saft. Ligesom med bladlus suger skjoldlus væske fra planterne og dræner dem langsomt. De efterlader deres sukkerholdige ekskrementer på bladene og danner et lag honningdug, som har en klistret overflade. Denne honningdug er farlig for planterne, da det gør dem mindre modstandsdygtige overfor svampeangreb. Med tiden kan det også få planterne til at gå helt ud, da de hæmmer deres fotosyntese. Derudover er honningdugen også en stor tiltrækningskraft for myrer, så udover at døje med skjoldlus, kan myrerne pludselig også vise sig og skabe problemer.
Livscyklus
Hannerne er mindre end hunnerne og har ikke brug for næring i deres korte levetid. Til gengæld kan hannerne flyve fra plante til plante, mens hunnerne bliver på samme plante hele deres levetid. Hunnerne sætter sig på planterne og danner deres skjold, så de er beskyttede, når de suger saften fra planterne. Efter noget tid ligger de æg, og når dette er gjort, dør de. De kan nå at lægge flere hundrede æg til at sikre den næste generation. Når det milde vejr for alvor bryder igennem, klækker æggene og de nye nymfer spreder sig herefter til andre planter, hvor de sætter skjold og bliver resten af livet.
Det kan du gøre
- Tiltræk skjoldlusenes naturlige fjender såsom mariehøns og giv dem gunstige forhold, så de kan komme skjoldlusene til livs
- Skjoldlus kommer oftest ind med nyindkøbte planter, hvorfor du med fordel kan sætte disse i karantæne
- Hvis der ikke er mange, kan de fjernes med en aflagt tandbørste eller en stiv børste
- Brug bekæmpelsesmidler


Symptomer
Tydelige, sorte plamager der med tiden kan farve hele plantedele sorte. De sorte plantedele har et filtlignende udseende og kan forekomme både foran og bagtil på planten. Dernæst kan der andre steder på planten være aktive skadedyr som skjoldlus, bladlus eller mellus. I tørre perioder er planterne særligt udsatte.
Livscyklus
Løsningen på sodskimmel skal findes hos andre skadedyr, nemlig skjoldlus og egentlig alle skadedyr, der udskiller honningdug. Sodskimmel er en svamp, der udvikles på og lever af disse sukkerholdige ekskrementer. Hvis lusenes sukkerholdige ekskrementer får lov at blive på plantedelene, er man derfor næsten helt sikker på, at der med tiden vil udvikles sodskimmel. Det er i perioden, hvor disse dyr er aktive, at man ser angrebene af sodskimmel, og det er derfor også i denne periode, man skal bekæmpe dem. Læs mere om bekæmpelse af skjoldlus, bladlus og mellus.
Svampen er luftbåren, og vil med tiden ødelægge plantens fotosyntese proces, da den skygger for solen og langsomt kvæler planten.
Det kan du gøre


Bakterien Xylella fastidiosa er en af de meste skadelige planterbakterier i verden, og den har tidligere ødelagt store sydeuropæiske olivenlunde. Bakterien er fundet flere steder i Europa. Xylella er en EU karantænegører, og du har pligt at anmelde et eventuelt udbrud i din virksomhed.
Sådan opfører den sig
Bakterien Xylella fastidiosa er en plantepatogen bakterie. Bakterien opformeres i værtsplantens sivæv, der stopper til og forhindrer transport af vand og næring i planten. Det kan føre til, at blade og grene visner, og ved voldsomme angreb, at planten dør.
Landbrugsstyrelsens register af potentielle værtsplanter
|
Acacia sp. |
Pelargonium graveolens |
Kilde: www.danskehavecentre.dk