Skadedyr

Skadedyr

Der findes heldigvis masser af gode dyr i naturen, som er en kæmpe hjælp i vores haver. Dog er der også skadedyr, som kan gøre livet rigtig surt for haveejere. Her på siden har vi samlet en oversigt over nogle af de hyppigste skadedyr. Vi har samlet typiske symptomer på angreb og gode råd til, hvordan du kommer af med skadedyrene igen.

Dræbersnegle er enhver haveejers værste mareridt, og især om sommeren forvolder de store skade. En enkelt snegl kan lægge op til 400 æg på én sæson, og da sneglene er glade for fugtige miljøer, gemmer de også æggene der. Derudover er dræbersneglen tvekønnet, så alle kan lægge æg. Dræbersneglen er desuden næsten altædende i en have, og er især glade for salaten, men de holder sig ikke tilbage fra de andre godter i køkkenhaven.

 

Sådan ser deres angreb ud

Du vil højst sandsynligt spotte sneglene relativt hurtigt i haven, men ser du deres angreb før, du ser sneglene, vil du se det i form af plettede blade i dine bed. Sneglene spiser af afgrøderne i køkkenhaven og blomsterbedet, og der vil være tydelige huller, hvor de har været. Du vil også kunne se slimspor efter sneglene. Spotter du nogle af førnævnte ting, kan det godt betale sig at gå en tur i haven, løfte krukker og kigge i komposten, hvor du højst sandsynligt vil kunne se sneglene.

Det kan du gøre

  • Holde øje med de fugtige gemmesteder og fjerne sneglene, når du finder dem
  • Bruge nematoder som er nyttedyr, der dræber sneglene. Når dræbersneglene er angrebet, vil de grave sig ned og langsomt kompostere i jorden, så du slipper for oprydningen
  • Bruge bekæmpelsesmidler
  • Sørg for at aflive dræbersneglene hurtigt og humant. Dette gøres bedst ved at hakke dem over bagved hovedet med en spade
  • Brug altid handsker, hvis du har med dræbersnegle at gøre
Til venstre ses en indgang til boet i en græsplæne. Til højre ses en anden indgang umiddelbart efter behandling med Hvepsefri Skumspray

Jordhvepse er egentlig almindelige hvepse, der har valgt at bosætte sig under jorden frem for i mere synlige strukturer. De er nyttedyr i haven og spiller en vigtig rolle i bestøvning og skadedyrsbekæmpelse, men deres tilstedeværelse kan hurtigt blive en gene – især når de bygger rede nær terrasser, græsplæner eller legeområder. Hvepse bliver let aggressive, og da deres stik kan være smertefulde (og i sjældne tilfælde farlige), ønsker mange at begrænse kontakten med dem, især hvis der er børn eller allergikere i nærheden. Selvom de hører hjemme i haven, er det fuldt forståeligt, at man gerne vil undgå dem lige dér, hvor man selv opholder sig mest.

 

Sådan kan du genkende dem

Jordhvepse lever i komplekse underjordiske boer, som kan bestå af lange, forgrenede gangsystemer. En enkelt indgang kan føre til et større netværk, og ofte findes der flere åbninger til det samme bo. Boene placeres typisk i tørre, varme og solrige områder, som f.eks. under fliser, i græsplæner eller ved højbede. I dagtimerne er hvepsene ude efter føde, mens de fleste er hjemme om aftenen, hvilket er det bedste tidspunkt, hvis man ønsker at bekæmpe dem. De kan blive aggressive, hvis man kommer for tæt på boet, og stik kan forekomme i forbindelse med forstyrrelser, især hvis indgangen til boet forstyrres direkte.

Det kan du gøre

  • Brug HvepseFri Skumspray fra Ecostyle
  • Brug kogende vand ved små boer
  • Hvepse foretrækker åbne, solrige pletter med let adgang. Sørg for tætte fuger mellem fliser og undgå bare jordområder. En tæt beplantet have frister sjældnere jordhvepse til at slå sig ned.
  • Professionel skadedyrsbekæmpelse ved store boer

Symptomer

Det latinske navn for mosegris er Arvicola terrestris. Den lever i fugtige omgivelser og kan svømme. Det kan være svært at se, om de jordskud, som også muldvarpen laver, faktisk er tegn på, at der er mosegrise i haven. Et tydeligt symptom er, når gulerødder, kartofler, blomsterløg og frugttræernes rødder er gnavet - så kan det være et tegn på mosegrisens tilstedeværelse.

Mosegrisen er 12-22 cm lang og har derudover en 10 cm lang hale. Den benytter ofte muldvarpens gangsystem, men graver desuden huller på 6-7 cm i diameter. Herfra kommer den frem for at æde grønt fra haven i sommerhalvåret. Om vinteren går den i hi under jorden - ofte med et forråd af spiselige rodfrugter fra køkkenhaven.

 

Livscyklus

Mosegrisens levetid er 15-20 måneder. Den opformerer sig hurtigt. Mosegrisen får 4-5 kuld unger om året, og hvert kuld giver 4-8 unger. Ungerne er allerede kønsmodne efter blot 2 måneder.

Det kan du gøre

  • Mosegrise fanges og ædes ofte af huskatte
  • Fang mosegrise i muldvarpesaks eller rottesmækfælde
  • Professionelle skadedyrs-bekæmpere kan gasse mosegrisens underjordiske gange

Symptomer

Høje “skud” af løs jord er et tydeligt tegn på, at muldvarpen er aktiv på arealet. En enkelt muldvarp kan have et territorie mellem 300-3000 m2. Den kan grave op til 200 meter lange gange. Den bruger det store areal til at søge føde. Om sommeren er der færre skud, for på den årstid er føden mere tilgængelig. Den lever af regnorme, larver og snegle. Den opfattes som et nataktivt dyr, men er faktisk aktiv hele døgnet rundt, men færdes sjældent over jorden. Muldvarpen har en spids næse, stærke forben og er 11-16 cm lang med en 2,5 cm lang hale. Den er sort eller sortgrå og har et dårligt syn. Til gengæld er lugte- og høresansen god.

 

Livscyklus

Muldvarpens levetid er ca. 3 år og den lever oftest alene. Den får ét kuld (2-7 unger) om året. Ungerne flytter hjemmefra i august - september.

Det kan du gøre

  • Nogle huskatte er gode til at fange muldvarpe
  • Bekæmpelse med fælder er tilladt og bør udføres i maj - juni og igen oktober - november
  • Muldvarpeskræmmere og kraftige dufte (mynte, hvidløg, citrusolier) virker for nogle
  • “Larm” i form af hyppig græsslåning eller aktivitet på jordstykket forstyrrer muldvarpen
  • Kun professionelle skadedyrs-bekæmpere må anvende gas

Symptomer

I Danmark har vi mange mus, men der er to specifikke arter, som er svært glade for at flytte ind, nemlig husmusen og halsbåndsmusene. Der er en god mulighed for, at du ser deres skader, før du ser dem og måske kan du endda også høre det. Puslen i væggene, gnavehuller i ledninger, ekskrementer og mere. Rotten kan med sin større statur gøre endnu mere skade end musen, men symptomerne vil være de samme; det er tydeligt, at rotten har været på spil, hvor den ikke hører hjemme!

 

Livscyklus

Musene formerer sig hurtigt og de kan nemt lave en mindre hær på relativt kort tid. De får 20-48 unger om året, er kønsmodne efter blot få måneder og drægtige op til kun tyve dage. I dit lune hjem med adgang til mad, kan musene derfor godt være fristede til at blive. Rotten er endnu værre og kan få op til 56 unger om året. Rotter er smittebærere og kan hurtigt sprede sygdomme, hvorfor de straks skal ud af hjemmet.

Det kan du gøre

  • Sikre dit hjem med bekæmpelsesmidler
  • Opsætte fælder
  • Opsætte ultralydsskræmmer
  • Sørge for at madbeholdere er tæt lukkede 
  • Husk at du har pligt til at indberette det til kommunen, hvis du ser en rotte eller tegn på dem. Dette gælder både inde og ude og kan gøres digitalt på borger.dk

De små, sorte insekter gør egentlig ikke meget skade i haven, men de er så forfærdeligt forstyrrende, når man bruger meget af tiden ude. De lever og arbejder tæt sammen, så det er sjældent kun en enkelt, der er på afveje. Værst bliver det dog, når myrerne forsøger at finde indenfor i huset eller drivhuset, men der er gode råd til at slippe af med dem.

 

Når myrerne invaderer

Det starter i det små med en lille sanddynge i fliserne, men pludselig er de overalt. På vej indenfor, i drivhuset og i kanten af græsplænen. Myrer elsker udtørret kompost og krukker med tør jord, og i løbet af en varm sommer, har de hurtigt overtaget de stakkels krukker.

Det kan du gøre

  • Sørg for at vande godt. Myrerne skal nok flytte sig, hvis de finder ud af, det er et fugtigt miljø
  • Brug bekæmpelse
  • Gøre haven attraktiv for myrens fjender: småfugle og padder

Symptomer

Modsat dens nært beslægtede fætter, kan skægkræet leve af papir, tekstiler og tapet, så hvis du ikke allerede har set skadedyret selv, kan du spotte bittesmå skader på bøger, vægge og lignende. Skægkræet er altædende, så det kan også være, du er uheldig nok til at se den i dine madrester eller blot rundt i huset.

 

Livscyklus

Skægkræ er et vingeløst insekt, der ligner sølvfisken, men den er dog betydeligt større. Fordi den ikke har samme behov for fugt som sølvfisken, og fordi den kan klatre på flere overflade, kan skægkræet findes i mange af hjemmets rum. Den kendes ved, at kroppen er betydeligt længere end sølvfiskens, faktisk helt op til 2 cm i længde. Det er et nattedyr, og derfor også på denne tid, at dyret er aktivt. Den har en gennemsnitlig levetid på 7 år og i den tid, kan den lægge op til 200 æg. I nymfestadiet minder den meget om sølvfisken og der kan det være svært at kende forskel på de to.

Det kan du gøre

  • Hold hjemmet rent
  • Fjern madrester
  • Luft ud så der ikke er et fugtigt inde miljø
  • Forsegl revner og sprækker, så du eliminerer skjulesteder
  • Opsæt fælder så du er klar over, hvor stort problemet er
  • Tilkald en skadedyrsbekæmper til at håndtere problemet

Symptomer

Sydamerikansk fladorm, Obama nungara, er et rovdyr og angriber derfor ikke planter. Planter spiller dog en rolle, for fladormen risikerer at “rejse” med, når planter transporteres mellem landene. Fladormen er 5-8 cm lang og 0,5 cm bred. Beige eller mørkebrun på oversiden med tydelige langsgående linjer. I Sverige har de i efteråret 2024 fundet fladormen under nogle potter. De svenske myndigheder har valgt at definere den som en invasiv art. Indtil videre har man i Danmark og EU ikke valgt at registrere den som karantæneskadegører, da den ikke angriber planter.

 

Livscyklus

Man kender endnu ikke denne fladorms evne til at overvintre i de nordiske egne. Den sydamerikanske fladorm lever af snegle, regnorme og andre fladorme. Den trives under dødt træ, sten og potter, der har god kontakt med fugtig jord. Man skal aflive fladormen med kogende vand. Hakker man den over, vil den blive til endnu flere individer. I Danmark indgår andre typer af fladorme i vores naturlige økosystem. De er dog ikke så store og er på ingen måde invasive.

Det kan du gøre

  • Hold øje med planter, der kommer fra Sydeuropa, hvor klimaet er som i Sydamerika
  • Tjek for fladormen under krukker, potter og lignende
  • Hæld kogende vand over ormen
Indlæser...