Sådan opbevarer du din oliven og sydfrugter over vinteren

De bedste muligheder for vinteropbevaring af de mere frostfølsomme træer som oliven og sydfrugter, er generelt at plante dem således at jordens naturlige varme kan holde roden varm om vinteren og dermed skal man ’kun’ tænke på toppen af træet.
For at opnå dette skal planten etableres så roden er plantet direkte ned i jorden med en fast vokseplads. Det kan også være igennem en stor plantekasse, som er etableret med direkte kontakt ned i jorden, og dermed også nyder godt af det meste af den naturlige varme fra jorden. Derudover kan man i perioder med udsigt til meget hård frost sikre yderligere med isolerende materiale omkring siderne og dele af toppen på plantekassen.
Alternativt kan man vælge at holde planten flytbar ved at plante den i en krukke, og sørge for trække planten så tæt ind til huset som muligt i perioder med hårdt og koldt vejr, så den står i læ og får lys, men vil få glæde af den varme, der evt. stråler ud fra boligen.
Derudover kan man i særligt slemt vejr med hård vind og frost dække planten med enten: Fleece-cover eller Mega fleece cover eller Thermo cover samt evt. grave krukken ned eller placere den i et drivhus. Bedst er det at lade roden få så megen kontaktflade til jorden (naturlig jordvarme) som muligt og dække området omkring rodzonen af med isolerende materiale derudover, f.eks: Krukke og plantebeskyttelsespose, evt. sammen med: Klassisk iso-folie eller Bobleplast, som kan isolere området omkring selve roden, bedst muligt. I nogle pakker følger også en isolerende plade med, som kan hjælpe med at undgå at kulde kan komme op fra bunden af krukken, det kan være af styropor eller lign. materiale.
Materialerne herover kan naturligvis genbruges, hvis man passer godt på dem.
Vi anbefaler generelt ikke at man pakker hele planten (toppen) ind i et tæt lukket materiale, f.eks. bobleplast, idet åndbarheden kan være væsentlig, især idet der kan opstå svampe, hvis ventilationen er for lille og fugtigheden for høj. Derfor vil dette kun være en desperat løsning i få dage, under særlige, udsatte forhold.
Dermed kan man bedre holde Sydfrugter og Oliventræer og lignende planter sunde og vitale.
Hvis du vil læse mere om, hvordan man dyrker sine egne middelhavsplanter kan du læse mere her.
God fornøjelse.
Vinteropbevaring af sydfrugter
De bedste muligheder for vinteropbevaring af mere frostfølsomme træer som oliven og sydfrugter handler grundlæggende om at udnytte jordens naturlige varme. Når rødderne står i kontakt med jorden, holdes de bedre beskyttet mod kulde, og fokus kan i højere grad rettes mod at beskytte selve toppen af planten.


Sådan vinteropbevares sydfrugter og middelhavsplanter
Det opnås bedst ved at plante sydfrugter og oliventræer direkte i haven, hvor de får en fast vokseplads. Alternativt kan de plantes i en stor plantekasse, der har direkte kontakt ned i jorden, så rødderne stadig kan nyde godt af jordvarmen. I perioder med udsigt til hård frost kan plantekassen sikres yderligere med isolerende materiale omkring siderne og eventuelt dele af toppen. Ønsker man en mere fleksibel løsning, kan planten plantes i krukke. I perioder med koldt og blæsende vejr kan krukken flyttes tæt ind til huset, hvor planten står mere beskyttet og samtidig får glæde af både læ, lys og den varme, der kan stråle ud fra bygningen.
Ved særligt hårdt vintervejr med frost og vind kan planten dækkes med fleece cover eller thermo cover. Derudover kan krukken graves delvist ned i jorden eller placeres i et drivhus. Det vigtigste er, at roden har så stor kontaktflade med jorden som muligt. Området omkring rodzonen kan desuden isoleres med krukke- og plantebeskyttelsespose, eventuelt kombineret med bobleplast eller gran og fyr, som hjælper med at holde kulden væk fra rødderne.
Så snart frosten er ovre, er det dog utroligt vigtigt, man får fjernet de isolerende materialer. Bobleplast er yderst isolerende men ikke åndbart og skal derfor kun tages i brug, når man har perioder med hård frost. Manglende ventilation kan give for høj fugtighed og øge risikoen for svamp. Med den rette vinteropbevaring kan sydfrugter, oliventræer og lignende planter holdes sunde og vitale gennem vinteren, og vinteropbevaringen kan genbruges år efter år med den rette pleje.
Vil du læse mere om dyrkning af middelhavsplanter, kan du finde mere information her.