Reglerne afhænger af størrelse, placering og den samlede bygningsmasse på grunden. Det kan virke teknisk, men når man først får overblikket, giver det god mening. Dette blogindlæg er udarbejdet sammen med Tinna, som er uddannet gartner og havedesigner hos Jespers Planteskole. Hun har stor erfaring med drivhuse efter mange år i branchen. Både dem hun selv har bygget og dem, hun har tegnet ind i haveplanerne for vores kunder.

Når man taler om drivhus og byggetilladelse, skal man først forstå, hvordan et drivhus betragtes juridisk. I Bygningsreglementet regnes et drivhus som en småbygning på linje med skur, carport og overdækket terrasse. Det afgørende er det samlede areal af alle småbygninger på grunden.

Tinna forklarer det sådan: “Hvis du ikke har andre småbygninger på grunden ud over selve huset, kan du som udgangspunkt opføre op til 50 m² uden at søge byggetilladelse. I de fleste kommuner skal byggeriet dog anmeldes, og du skal overholde kravet om 2,5 meter til skel og en maksimal højde på 3 meter.”

Hvis det samlede areal af småbygninger er under 50 m², kræver det som udgangspunkt ikke byggetilladelse at opføre et drivhus. Men det betyder ikke, at man bare kan bygge løs. Man skal stadig overholde regler om bebyggelsesprocent, afstand til skel og eventuelle bestemmelser i lokalplanen.

Tinna uddyber:

“Det er det samlede areal af småbygninger, der afgør det. Ligger du under 50 m² i alt, kræver det normalt ikke byggetilladelse. Overstiger du de 50 m², skal der søges.”

Hvis dine småbygninger samlet overstiger 50 m², skal der altså søges byggetilladelse. Det gælder, hvis du for eksempel allerede har garage, skur og hønsehus, og et nyt drivhus bringer det samlede areal over grænsen. Derudover bør man altid kontakte sin kommune, inden man går i gang. Der kan være særlige regler i netop din kommune, som afviger fra de generelle rammer.

Om et drivhus skal registreres i BBR afhænger af størrelse og af, om der er søgt byggetilladelse. Tinna forklarer det sådan:

“Hvis du har søgt byggetilladelse og fået den, tilføjer kommunen drivhuset i BBR og på matrikelkortet.”

Mindre drivhuse under grænsen for anmeldelsespligt registreres ikke nødvendigvis automatisk. Er du i tvivl, giver det altid ro at kontakte kommunen og få afklaret, hvordan dit drivhus skal håndteres.

Regler for drivhus kan variere afhængigt af, hvor du bor. I sommerhusområder er bebyggelsesprocenten ofte lavere end i parcelhusområder, og der kan være særlige bestemmelser i lokalplanen. I kolonihaver er det typisk både kommunens regler og foreningens vedtægter, der sætter rammerne. Det er derfor vigtigt at undersøge forholdene i netop dit område, før du planlægger størrelse og placering.

Lokalplanen kan have større betydning, end mange lige regner med. Tinna anbefaler: “Tjek altid lokalplanen i dit område, for der kan være særlige regler, som gælder netop dér.” Hun understreger også: “Det er kommunens og lokalplanens regler, der gælder.”

En lokalplan kan regulere både placering, højde, materialevalg og udtryk. Derfor bør den altid gennemgås, før man går videre med planerne.

Selvom reglerne kan virke enkle på papiret, anbefaler Tinna altid at tage dialogen med kommunen tidligt i processen.

“Man bør altid kontakte sin kommune, når man vil opføre et drivhus. Der kan være særlige regler i den kommune, du bor i. Det vigtigste er at kende bebyggelsesgraden på grunden. Hvis de samlede småbygninger overstiger 50 m², skal der søges byggetilladelse.”

Hun gør også opmærksom på en detalje, som mange ikke tænker over:

“Hvis drivhuset skal indrettes med møbler og bruges til ophold, skal det fremgå af ansøgningen. Det behandles ikke på samme måde som et drivhus til ren dyrkning.”

Det kan altså have betydning, hvordan drivhuset skal bruges.

Et ulovligt drivhus kan få konsekvenser, og det er sjældent en situation, man har lyst til at stå i.

Tinna siger det helt nøgternt: “Mange kommuner kræver ulovlige bygninger, også drivhuse, fjernet. Og det er ikke sikkert, at man kan få en efterfølgende byggetilladelse.”

Det betyder i praksis, at man risikerer et påbud om nedrivning. Derfor er det langt tryggere at få styr på reglerne fra begyndelsen, fremfor at håbe på, at det går.

Inden du bestiller drivhuset og går i gang, giver det ro at have styr på det praktiske:

•          Tjek lokalplanen.
•          Undersøg eventuelle servitutter.
•          Regn bebyggelsesprocenten igennem.
•          Sikre korrekt afstand til skel.
•          Tal med naboen.
•          Overvej placeringen i forhold til sol og læ.

Når rammerne er på plads, kan du roligt begynde at glæde dig til det, det hele egentlig handler om: at skabe et drivhus, der fungerer i haven og giver glæde i mange år