Dyrk tomater på hovedet - Aages omvendte have

Indlæser... 7919 visning(er)
Dyrk tomater på hovedet - Aages omvendte have

Aage, som er kunde på planteskolen, kom forbi en dag og fortalte om sin omvendte have og vi fik lov til at dele det med jer.

Aage fik, som mange andre i 2020, lidt ekstra tid til haven og skulle holde ferie herhjemme på grund af Corona. Så han kom på at lave sin ’omvendte have’, han ville dyrke chili og tomater i sit rabarberbed. Men hvor planterne hang med hovedet nedad og rødderne op.

Omvendte have

Aage har haft stor succes med sin omvendte have og melder om ingen lus og skimmel, samt et stort udbytte. Han har høstet omkring 10 kg fine og velsmagende blommetomater på hver plante.

At dyrke tomater på hovedet i spande eller i specielle poser er ikke en ny dyrkningsmetode, men det er blevet mere populært de seneste år, fordi det sparer plads og kan dyrkes på mindre terrasser og på altaner.

Aage har hængt spandene op på et stativ lige ved siden af drivhuset ovenover rabarberne. Men han har også haft dem hængende i drivhuset og i træerne rundt om i haven.

Næste år vil han være endnu mere kreativ med ophængningen og vil plante i zinkspande med hank, hvor han planter radiser på toppen – tomater og radiser i én spand – det må siges at være plads udnyttelse. 

Aage med sine tomater på 'hovedet' Høst af tomater

Hvis du også vil i gang med at dyrke ’på hovedet’, så skriver Aage at det er ret nemt, han laver et 80mm hul i spanden og stopper planten ned i hullet. Han snoede lidt fiberdug rundt om roden, så den ikke falder ud, lidt jord og en sjat vand – så er du i gang.

Aage brugte en god næringsrig økologisk jord for at få godt gang i planterne.

Planterne hænger bare og hygger sig uden at være bundet op eller støttet af en stok.

Tomater i start perioden 

Chili i drivhus Chili i træ Romello tomater Chili høst

Nedenunder kan du se en video hvor Aage fortæller om dyrkning på hovedet - husk lyd

Kommentarer
Leave your comment
Your email address will not be published
Leave your comment
Indlæser...
Indlæser...