Frostsikring af havedammen

Indlæser... 307 visning(er)
Frostsikring af havedammen

Frostsikring af havedammen

Når kalenderen siger vinter, er det tid til at gøre sin havedam klar til at håndtere frosten. Der er lidt forskellige ting, du skal være opmærksom på, så klimaet i din havedam klarer sig igennem de kolde temperaturer.


Havedammen om vinteren

Når landet fryser til, fryser vandet oftest med og en havedam fylder sjældent så meget, at den slipper for lidt frost og is. Derfor er der nogle ting, du skal give ekstra opmærksomhed, når kulden sænker sig over landet. Måske du har nogle specifikke planter, du er i tvivl om, om du skal efterlade? Måske er du usikker på dine fisk og hvordan de skal klare sig? Læs med her for at finde ud af, hvordan du giver din havedam og dens miljø den bedst mulige vinter.

Inden kulden lander

Først og fremmest må du aldrig tømme havedammen helt, for så skal du starte på ny, og det er der ingen grund til. Når du kommer til efteråret, kan du påbegyndende en vedvarende oprydning, som gør det nemmere for dig, når vinteren sænker sig. Fjern løbende nedfaldsblade og hvis du har rigtig mange, kan du med fordel sætte et finmasket net over havedammen. Dette kan du fjerne igen, når bladene er faldet af træerne. Sørg også for at fjerne alle blade fra selve havedammen, da disse kan stjæle ilt over vinteren. Når foråret kommer igen, vil vandet være meget næringsrigt og det kan give grobund for en kraftig algevækst. Alt dette kan give et næringschok, som man gerne vil undgå, hvorfor man fjerner så meget organisk materiale som muligt inden vinteren.

Få endelig sat en luftpumpe op, da denne hjælper med at fjerne sumpgasser i havedammen og samtidig holder cirkulationen i gang i vandet, der skaber ilt til fiskene. Luftpumpen vil sikre, at vandet ikke fryser i et område omkring den, og her kan eventuelle gasser også komme op, så vandet holdes så frisk som muligt. Sænk ikke luftpumpen dybere end 50-60 cm, for så hvirvler den for meget vand til overfladen, hvilket vil sænke temperaturen drastisk. Pumpen skal gøres klar lige inden, det for alvor bliver isvinter. Der skal desuden være et lufthul i dammen om vinteren, så miljøet kan holdes frisk.

Når din luftpumpe er sat op, anbefaler vi også, at du tager pumpen ved siden af dammen ind. Når den pumpe kører, holder den en stabil temperatur i hele vandet, men til vinter gør det ikke noget, at der er varmere nede ved fiskene, så der er ikke samme behov for cirkulation i vandet. Derudover risikerer du også, at pumpen får frostskader.

Lad fiskene overvintre

Fiskenes kropstemperatur følger vandtemperaturen, hvorfor man siger, at fiskene i vores havebassiner er vekselvarmedyr. Det betyder også, at fiskenes appetit falder i takt med temperaturen på vandet. Dine fisk stopper med at spise, når temperaturen falder under 8 grader, og derfor skal de ikke fodres om vinteren, for foderet bliver ikke spist og det vil blot forringe vandkvaliteten. Du kan dog med fordel give dine fisk energifoder om efteråret, inden det bliver rigtig koldt. Da fiskene går i dvale, er det nemlig fornuftigt at give dem nok sul på kroppen, til at klare sig igennem vinteren. Når foråret er på vej igen, kan du også begynde med energifoderet igen, så de får ekstra sul til foråret og sommeren. Du kan tage fiskene ind om vinteren, men så bør de gå lyst og ved en temperatur på over 12 grader, så de kan blive fodret i løbet af vinteren. Du kan tage fiskene ind om vinteren, men så bør de gå lyst og ved en temperatur på over 12 grader, så de kan blive fodret i løbet af vinteren.

En af de største risici ved at lade fiskene overvintre er, at man har en fisk, som man måske ikke er klar over, er syg eller dårlig. Spotter du en syg fisk, skal den aflives, så den ikke pludseligt dør og muligvis forgifter vandet. Lader du dine fisk overvintre, skal du også holde jævnligt opsyn med det, så du spotter det, hvis der sker noget i bassinet.

Der kan godt falde sne på havedammen, og det kan faktisk være en fordel for dig, så længe dammen er godt frosset til. Sneen kan nemlig tjene som et isolerende lag for miljøet i dammen, og derfor kan du godt lade det ligge. Omvendt skal du være opmærksom på eventuelle ændringer i vejret, for hvis det begynder at tø, skal du have fjernet sneen. Begynder sneen at tø og blande sig med vandet i havedammen, kommer det med en anden pH-værdi, som både fisk og planter naturligvis ikke har godt af.

Som udgangspunkt skal alle dine planter overvintre i dammen, men der kan gælde undtagelser, og disse kommer i høj grad an på størrelsen af din havedam. Nøkkeroser kan klare en mild vinter, men de er ikke fuldt hårdføre og vil derfor gå til ved en hård vinter. Dine andre vandplanter kan have forskellige forudsætninger for at overvintre, så her anbefaler vi, at du gemmer informationen på dine planter ved køb, så du er klar over, hvad du står med.

Nu har du de bedste forudsætninger for at lade din havedam gå vinteren i møde, men der er naturligvis ingen garantier. Indimellem bliver vi ramt af hårde isvintre i Danmark, og så kan det næsten være lige gyldigt, hvor godt man forbereder sig. Har du selv nogle gode erfaringer fra tidlige år, kan du selvfølgelig også roligt tage disse i brug igen.

Indlæser...