Det er blevet forår og solen titter efterhånden mere og mere frem. Med de stigende temperaturer og øget sollys stiger risikoen også for algevækst. Det skyldes at planterne endnu ikke rigtigt er kommet i gang og derfor ikke optager det overskydende næring.
Algevækst
Vær derfor på forkant og kom algevæksten til livs. Det kan gøres meget enkelt ved at aftappe ca. 10% af vandet, hvorefter du fjerner så meget slam og blade fra bunden som muligt. Du kan enten fjerne det med et finmasket net eller en bassinstøvsuger.
Når du er færdig med rengøringen, fylder du vand i bassinet igen. Pumpe og filter er nu klar til at blive startet op igen og efter nogle dage skulle du gerne have et helt rent bassin - se vores udvalg her.
Fisk
Fiskene skal du først begynde at fodre, når vandtemperaturen er over 8 grader. Husk at fiskene ikke har spist hele vinteren og har brug for at genopbygge deres energidepoter. Her i starten er det vigtigt, at du bruger energifoder, da der er tilsat multivitaminer. Giv kun lidt foder ad gangen, så du er sikker på, at fiskene spiser op og at der ikke er overskydende foder, som forurener bassinet.
se vores udvalg af fisk - Fiskefoder - Fisketårne. Bemærk at vi ikke sender fisk, de skal afhentes i butikken.
pH-værdi
Sidst er der forskellige midler, du kan tilsætte vandet for at stabilisere pH-værdien eller på anden vis balancere vandets værdi.
se vores råd om bassinpleje her
Se vores video om hvordan du holder vandet i din sø eller dam rent og klart