Dansk prisvindende rose

Indlæser... 280 visning(er)
Dansk prisvindende rose


Kunne du tænke dig verdens dejligste, sundeste og flotteste rose? I en stor international konkurrence har den danske rose ”I am grateful” netop vundet førstepræmien, hvor en jury bestående af førende rosespecialister fra hele verden har bedømt alverdens roser hele 8 gange de sidste to år. Samlet set blev  ”I am grateful” den rose, som eksperterne mente havde den flotteste vækst, blomstring, sundhed og duft. Det har selvfølgelig ikke gået vores næse forbi, og vi har derfor købt denne fantastiske rose hjem.

Rosen har store flotte blomster som fremvises i kuglerunde klaser. Udover at være smuk er den også ganske holdbar og klarer sig bl.a. godt i regnfuldt vejr. Rosen er fremstillet af den passionerede roseudvikler Rosa Eskelund, som har fået skabt denne sunde og remonterende floribunda rose, der bestemt er noget at prale af.

Hvis du også kunne tænke dig at vise den flotte rose frem i din have, er her nogle gode råd til, hvordan du kan anvende dem, og hvordan de skal gødes:

1. Rosen er ideel til haven eller i store krukker, hvor du vil kunne nyde den hele sommeren.
2. Du kan med fordel klippe en smuk buket til stuen, det gør at flere nye vil gro frem.
3. Husk endelig at gøde rosen, det er afgørende for dens udvikling. I løbet af vækstsæsonen skal den gerne gødes fire gange.

 I am grateful        I am grateful 3

 

Indlæser...