Følfod er en flerårig urt, der kan sprede sig med lynets hast. Planten er ikke krævende, og trives faktisk i rå jord, og defineres derfor som en pionerplante. Pionerplanter etablerer sig ofte på steder, hvor der har været katastrofer eller hvor den tidligere vegetation kan være blevet udryddet. Planten spreder sig hurtigt med både underjordiske udløbere og frø, og den gemmer faktisk på op mod 400 frø per blomsterkurv.

Den er let at forveksle med mælkebøtten, men de to er bestemt ikke samme plante. Følfodens stængler er grove og takkede, hvoraf navnet kommer. Derudover har den en betydeligt større og tydeligere blomsterknop end mælkebøtten. Planten vokser vildt i Danmark og kan findes over hele landet, men især på kyststrækninger er den almindelig. Man har før benyttet planten i medicin, men den er giftig og bør ikke indtages. I dag er det faktisk forbudt at bruge planten som lægeplante, da den indeholder stoffer, der kan skade leveren.

Dens rodnet gør, at planten er særdeles genstridig at bekæmpe, da rødderne er meget forgrenede, og mange vælger at omfavne ukrudtet i stedet for at forsøge at fjerne det. Hvis du er en af dem, der har set sig sur på følfoden i din have, så er der gode råd at hente.

Sådan forebygger og bekæmper du

• Tænk i bunddække, når du etablerer have
• Dæk planten til
• Plant i højbede og afgrænsede områder
• Tilsæt næring til jorden

Kvikgræs eller senegræs (Elymus repens) hører til græsfamilien, og det er desværre en velkendt plage i mange, danske haver. Det er tydeligt at kende forskel på almindeligt græs og kvikgræs, da sidstnævnte kan vokse sig rigtig højt, faktisk op til 120 cm. Det er en opret, høj græs med bløde, grønne blade og den er ikke for kræsen med, hvor den skyder op. Den trives dog bedst i åbne og lyse bede, hvor den kan få lov til at brede rødderne og fylde. Den er dog før set skyde op i køkkenhaven, hvor den kæmper mod grøntsagerne om at suge næring til sig. Kvikgræs breder sig ved frø og udløbere, der hurtigt kan sprede sig væk fra moderplanten, og de underjordiske rødder kan tage den langt rundt i haven.

Planten skyder op mange forskellige steder i landet, og kommer ikke kun frem i danske haver. Græsset har nært slægtskab med hvede, og ligner til forveksling planten. Dog er kvikgræs betydeligt mere hårdfør, hvilket desværre også kan mærkes i de danske haver.

Sådan bekæmper du kvikgræs

• Dæk med sort plastik for at fjerne adgang til sol og vand
• Gentagen og grundig lugning
• Hyppig græsslåning af plænen
• Forbedr jorden og plantetætheden, så ukrudtet ikke kan skyde op 

Padderok

Padderok er en flerårig urt, som har givet mange haveejere grå hår igennem tiden, og med god grund. Ukrudtet breder sig nemlig med lynets hast, og det er særdeles sejlivet at komme af med. Padderok spreder sig vidt og bredt, og deres rødder kan nå ned i dybde på over 50 cm. Til trods for, at de kan sprede sig så vidt, er selve planten faktisk meget skrøbelig og både rødder og top knækker nemt. Dette gør dem også vanskelige at arbejde med eller grave op i haven, fordi de simpelthen knækker så let som ingenting. Padderok formerer sig ved både sporer og udløbere, hvilket også forklarer, både hvor hurtigt de kan sprede sig, men også hvorfor de kan være så svære at komme af med.

Det er den sidste overlevende slægt indenfor padderokfamilien, men herunder findes der masser af arter og en af de mest almindelige herhjemme er agerpadderok, også bare kaldet padderok. Planten vokser næsten alle steder på kloden, og den trives i fugtig jord, så den er bestemt heller ikke ukendt herhjemme.

Sådan bekæmper du padderok

• Stress planten ved at dække den med sort plast, så den ikke får næring
• Udkonkurrér planten med andre planter eller bunddække for at forebygge, at de titter frem i din have

Skvalderkål er en plante, der som så mange andre, ikke kender forskel på dit og mit, så hvis naboen har skvalderkål i nærheden af jeres fælles skel, er det kun et spørgsmål om tid, før planten vil titte frem på din grund. Deler I stakit, hæk eller anden afgrænsning, vil I derfor komme længst ved at samarbejde om at få bugt med planten, og det kan I roligt gøre sammen, selvom I er adskilt af et stakit.

Skvalderkål er naturaliseret i Danmark, hvilket betyder, at den har tilpasset sig vores natur og klima, men ej at forveksle med hjemmehørende planter, som er herfra. Den vokser bedst i halvskygge og med en fugtig, næringsrig jordbund, så den vil derfor oftest brede sig som et bunddække under dine andre planter. Selv hvis man er glad for sin skvalderkål, så er det ingen hemmelighed, at den breder sig med lynets hast og det er ikke nødvendigvis alle, der er lige vilde med det. Selv en lille rodklump vil vokse videre, så uanset hvilken metode du vælger at gøre brug af i bekæmpelsen, skal du være forberedt på, at det kan tage mange forsøg, for du er helt af med skvalderkålen.

Sådan forebygger og bekæmper du

• Vokser planten i græs, kan du stresse den ihjel ved hyppigt at klippe græsset, hvor den vokser
• Dæk planten til og udsult den for næring
• Forebyg med en rodspærre hvor den vokser, så den ikke breder sig

Tidslen er en flerårig ukrudtsplante, der har indfundet sig i det meste af landet, men den vokser især gerne på marker. Den snyder lidt, for tidslen springer ud i juli til september med smukke, lilla blomster og den er faktisk rigtig flot. Den kendes på de tornede og stikkende blade, foruden selvfølgelig de flotte blomster. Det er en plante, der er utroligt dybe rødder, og så sætter den ovenikøbet vandrette siderødder, hvorfra der dannes nye skud. Tidsel formerer sig både ved rodskud og frøspredning, og den spreder sig hurtigt og effektivt. Står der en lille klynge tidsler på en mark, vil der ikke gå længe, før hele marken er dækket til.

Agertidsel er tvebo, så der er både hun- og hanplanter, men hunplanter er langt de fleste steder mere almindelige. Det er en plante, der gerne vil brede rødderne, hvorfor den også kan være ret så omstændig at komme af med. Det er desuden også en plante, som vores bier og sommerfugle er rigtig glade for. Når den skal fjernes, er det vigtigt, man bruger handsker, da tidsel stikker.

Forebyg og bekæmp

• Træk planten op og sikr dig, at du har rødderne med, så den ikke skyder igen
• De skal fjernes, når de er små eller når man er sikker på, de ikke har frø
• Lad være med at slå eller klippe dem ved med en græsslåmaskine