Tomater er en af de afgrøder, de fleste ser mest frem til i drivhuset eller på friland. Smagen af en moden tomat, plukket direkte fra planten, er hele indsatsen værd. For at nå dertil kræver det dog en god start, og i Danmark begynder den start næsten altid indendørs. Tomater er varmekrævende og har en lang udviklingstid, og sår man dem direkte på friland, vil de sjældent nå at udvikle sig tilfredsstillende, før sæsonen er ovre. Derfor forspirer vi dem i det tidlige forår, hvor vi kan give dem stabile forhold og sikre en stærk etablering fra begyndelsen.

De fleste tomatfrø kan sås fra februar til april, men for mange vil marts være det mest passende tidspunkt. Sår man meget tidligt, kræver det gode lysforhold, ellers bliver planterne hurtigt lange og svage i væksten. Tomater spirer ved almindelig stuetemperatur, gerne omkring 20–25 grader, og når først de er i gang, går det hurtigt. Det er derfor en fordel at have potter, jord og placering klar, inden man går i gang.

Lys er afgørende for en god udvikling. Står planterne for mørkt, strækker de sig efter lyset og bliver ranglede. Et lyst vindue kan være tilstrækkeligt, men især ved tidlig såning kan vækstlys være en fordel.

Samtidig må temperaturen gerne sænkes en smule, når planterne er spiret, da det giver en mere kompakt og robust vækst. Når de første rigtige blade har udviklet sig, kan planterne pottes om i større potter med almindelig pottemuld. Tomater må gerne plantes dybere, end de stod før, da de danner rødder langs stænglen. Det giver et stærkere rodnet og en mere stabil plante.

Tomatplanterne skal udplantes, når dagtemperaturen er på 15 grader eller derover. De tåler ikke frost og er temperatursensitive, så selvom det kan være fristende at plante ud før tid, kan det i værste fald skade planterne. Har du forspiret dine tomatplanter, er det en god idé at akklimatisere dem, inden de bliver plantet ud. I en periode på cirka to uger kan du flytte planterne ud i solen om morgenen og tage dem ind igen om aftenen, så de gradvist vænner sig til lys, vind og temperaturskift.

Når det er tid til udplantning, kan du med fordel bruge kapillærkasser. Her placeres plantesækken ovenpå, og der laves hul ved markeringerne. Med kapillærkasser bliver vandingen lettere, da planten selv trækker det vand, den har brug for. Har du jordbund i drivhuset, kan tomater dyrkes direkte i jorden, i krukker, kapillærkasser eller højbede. Bruger du ikke kapillærkasser, kræver det et ekstra fokus på vanding.

Tomatsorter kan overordnet deles i to typer: ranketomater og busktomater. På engelsk kaldes de henholdsvis indeterminate og determinate.

Ranketomater (indeterminate)

Ranketomater vokser i princippet hele sæsonen. De stopper ikke af sig selv, men fortsætter med at danne nye skud og blomsterklaser, så længe temperaturen og lyset tillader det. Det er derfor den type, man ofte ser i drivhuse, hvor planterne kan blive over to meter høje.

Disse sorter skal løbende have knebet sideskud, også kaldet tyveskud. Sideskuddene dannes i bladhjørnerne mellem hovedstammen og bladet. Hvis de ikke fjernes, udvikler planten flere stammer, hvilket giver mange blade, men færre og mindre tomater. Ved at knibe sideskuddene, mens de er små, samler man plantens energi i én hovedstamme og får en mere overskuelig plante med bedre frugtsætning.

Busktomater (determinate)

Busktomater vokser til en bestemt højde og stopper derefter deres længdevækst. De danner blomster og frugter mere samlet og over en kortere periode.

Busktomater skal som udgangspunkt ikke knibes. Frugterne dannes nemlig også på sideskuddene, og hvis man fjerner dem, reducerer man høsten. Planterne bliver mere kompakte og egner sig godt til krukker, højbede og friland, hvor man ønsker en mere selvkørende plante.

Tomatplanter har brug for jævnlig gødning gennem hele vækstsæsonen, og det kan med fordel gives gennem vandingen. Gule blade kan være tegn på næringsmangel, mens meget mørkegrønne blade kan tyde på for kraftig gødskning. En god balance sikrer både sund vækst og rig frugtsætning.

Dyrker du tomater i drivhus, er udluftning vigtig. Temperaturen bør helst ikke overstige 30 grader, da for høj varme kan påvirke blomstringen. Der skal luftes jævnligt for at undgå fugtige forhold, som kan give grobund for sygdomme.

Når sæsonen er ovre, fjernes alle etårige planter fra drivhuset, og der gøres grundigt rent. Har man jordbund, kan sædskifte være en fordel for at reducere risikoen for sygdomme og overvintrende skadedyr i den kommende sæson.

Hvor tidligt kan jeg forspire mine tomatfrø indendørs?
Du kan begynde at forspire tomatfrø fra omkring februar og frem til april, men mange haveejere anbefaler at starte i marts. Det giver et godt kompromis mellem lysmængde og tid, så planterne ikke bliver for lange og svage, før de får nok lys. Sår du for tidligt uden ekstra lys, risikerer du ranglede planter, der er sværere at arbejde med senere.

Hvor hurtigt spirer tomatfrø, og hvad gør jeg, hvis de ikke kommer op?
Tomatfrø spirer som regel efter cirka 5-10 dage, når jorden er fugtig og temperaturen behagelig varm. Hvis frøene ikke spirer, kan det skyldes, at jorden er for kold, for tør eller for våd. Det er vigtigt at holde jorden jævnt fugtig og ved en temperatur omkring stuetemperatur uden træk.

Skal tomatfrø have lys for at spire?
Tomatfrø behøver faktisk ikke lys for at selve spiringen går i gang — det vigtigste er varme, fugt og korrekt jordkontakt. Når de først er brudt frem, har planterne brug for masser af lys for at vokse stærkt og kompakt. Uden tilstrækkeligt lys bliver de let lange og ranglede, så sæt dem gerne i et lyst vindue eller under plantelys, så snart spirerne bryder frem.