Georginen fik sit navn efter den svenske botaniker Anders Dahl i 1791, men blomsten har rødderne dybt plantet i mexicansk kultur, hvor aztekerne dyrkede den som både prydplante og fødekilde. I dag blomstrer over 40.000 navngivne sorter verden over. Fra de kæmpestore dinnerplate-typer, der kan måle 30 centimeter i diameter, til de charmerende pompon-georginer, der ikke er større end en tennisbold. Georginer er delt op i forskellige typer, som dekorative, åkande blomstrende, kaktus, semikaktus, kugle, pompon, fligede, enkeltblomstrede, og anemoneblomstrede georginer.

Det er netop denne utrolige mangfoldighed, der gør georginer så elskede i danske haver. Farvespektret spænder fra det dybrøde 'Café au Lait' til det knaldgule 'Bishop of Llandaff', mens formerne varierer fra enkle, tusindfryd-lignende blomster til tæt fyldte kaktusgeorginer med spidse kronblade.

Botanisk set tilhører georginen kurvblomst-familien og kendetegnes ved sin hule stængel og sammensatte blomsterhoved. Knoldene, som teknisk set er fortykkede rødder, indeholder næring nok til at drive en spektakulær blomstring fra juli til oktober. Det er også disse knolde, der gør georginen så nem at formere og overvintre.

En georgine kræver sol, og meget af det. Minimum seks timers direkte sollys dagligt sikrer den kraftige vækst og rige blomstring, som gør planten så attraktiv. I skyggede forhold bliver stænglerne tynde og svage, mens blomstringen skuffer.

Læ er næsten lige så vigtigt som lyset. Georginens hule stængel gør den sårbar over for stærk vind, især når planten når sin fulde højde på op til to meter. Planter du ved en sydvendt mur eller hæk, får du både det ønskede ly og mulighed for at reflektere ekstra varme og lys.

Jord, der står våd om vinteren, er georginens værste fjende. Stillestående vand får knoldene til at rådne, så dræning er altafgørende. Er din have præget af ler eller kompakt jord, kan du forbedre drænagen ved at plante på små forhøjninger eller arbejde grus og kompost ned i jorden. En simpel test: Grave et hul og fyld det med vand. Forsvinder vandet inden for 24 timer, er dræningen acceptabel.

Georginens mexicanske oprindelse betyder, at den ikke tolererer frost. Plantning skal derfor afvente, til både jord og luft har stabiliseret sig over 10 grader, typisk først i maj i det meste af Danmark.

I Nordjylland og andre kølige områder kan du med fordel vente til slutningen af maj eller endda begyndelsen af juni. Her kompenserer du for den sene start ved at forspire knoldene indendørs fra april. Sydsjælland og øerne kan ofte plantes tidligere, omkring 1. maj, men hold øje med vejrudsigten og vær klar til at dække planterne, hvis nattefrost truer.

En god huskeregel: Plant når forsythiaen blomstrer færdig, og du ikke længere fryser om aftenen i let jakke.

Georgineknolde skal placeres med den gamle stængelstub opad, her sidder de nye skud nemlig gemt og venter på at springe ud. Graves knolden for dybt, bruger den for meget energi på at nå overfladen. Placeres den for højt, risikerer du udtørring.

Den ideelle dybde er 5-10 centimeter jord over knoldens top, afhængigt af jordtype og størrelse. Store knolde tåler at ligge dybere end små, mens sandjord kræver større dybde end lerjord på grund af bedre dræning.

Afstanden mellem planterne afhænger af sorten. Kompakte georginer som 'Bishop'-serien kan stå med 30 centimeters mellemrum, mens store sorter kræver 60-80 centimeter for at få plads til at udfolde sig. Tænk på georginens fremtidige størrelse, ikke bare knoldens nuværende omfang.

Dæk let med jord og afmærk placeringen. De første skud kan tage 2-4 uger om at bryde igennem, så tålmodighed er en dyd.

Georginer er sultne planter, der kræver regelmæssig næring for at producere deres imponerende blomster. Fosfor fremmer blomsterdannelsen, kalium styrker planten mod sygdomme, mens kvælstof driver bladmassen. En balanceret gødning med NPK-forholdet 10-10-10 er ideel som grundgødning.

Fra juli til september gødes hver 14. dag med flydende blomstergødning. Overgødning med kvælstof kan dog give for meget bladvækst på bekostning af blomster. Tegn på dette er frodige, mørkegrønne blade, men få blomsterknopper.

Vanding kræver fingerspitzgefühl. Georginer elsker jævn fugtighed, men ikke våde fødder. I vækstsæsonen skal jorden være fugtig, to spadestik dybt, men ikke drivvåd. Dette betyder typisk vanding 2-3 gange ugentlig ved normal nedbør, dagligt i tørkeperioder. Visnende blade om morgenen signalerer vandmangel, mens gulnende blade fra bunden kan tyde på overvanding eller dårlig dræning. Vand helst om morgenen, så planterne kan optage fugt, før dagens varme sætter ind.

Georginer trives bedst i en let, næringsrig jord med pH mellem 6,0 og 7,0. Sur jord hæmmer næringsoptagelsen, mens alkalisk jord kan låse mikronæringsstoffer som jern og mangan.

Start forberedelserne en måned før plantning ved at grave jorden 25-30 centimeter dyb. Arbejd 5-10 centimeter kompost eller velmodnet gødning ned sammen med grovsand eller perlite, hvis jorden er tung. Dette forbedrer både struktur og dræning. Er jorden sur (pH under 6), tilsæt havebrændt kalk efter producentens anvisning. Alkalisk jord (pH over 7,5) kan forbedres med tørv eller kompost. Et simpelt pH-kit fra havecentret giver dig svaret på jordens tilstand.

Lad jorden hvile efter forberedelse, så den sætter sig, og de tilførte materialer kan integreres. En uge før plantning gives en let gødning med granuleret havebrændt gødning arbejdet ned i de øverste 10 centimeter.

Se vores fulde udvalg af gødning her.

Når den første nattefrost har sværtet georginernes blade, er tiden kommet til at tænke på vinteropbevaring. Vent med opgravningen til stænglerne er helt sorte. Dette sikrer, at knoldene har trukket mest mulig næring ned fra plantens overjordiske dele.

Grav forsigtigt rundt om knoldbunken med en greb, og løft hele klumpen op. Afskær stænglerne 10-15 centimeter over knoldene og ikke helt ned, da åbne sår inviterer svampeangreb. Børst forsigtigt jorden af, men undgå at vaske med vand, da dette kan fremme råd.

Lad knoldene lufttørre 1-2 uger på et luftigt, men frostfrit sted som en garage eller kælder. Tørring styrker knoldenes ydre lag og reducerer risikoen for råd under lagring.

Sorter knoldene efter størrelse og sygdom. Smid beskadigede eller rådne knolde ud, da de kan smitte resten af dine opgravede georginer. Mærk sorterne tydeligt med vandfast tusch direkte på knolden eller med labels, så du husker dine favoritter til næste år.

Den ideelle opbevaringstemperatur ligger mellem 5-10 grader ved 60-70% luftfugtighed. For høj temperatur får knoldene til at spire for tidligt, mens for lav temperatur kan fryse dem. Pak knoldene i kasser med tør spagnum, avispapir eller savsmuld – materialer, der kan absorbere overskydende fugt, men ikke udtørrer knoldene helt.

Kontroller månedligt og fjern eventuelle rådne knolde. Ser knoldene tørre og rynkede ud, kan du lægge en fugtig klud i kassen, men ikke direkte på knoldene.

Hos Jespers Planteskole finder du Danmarks største udvalg af georginknolde. Fra klassiske sorter til de nyeste introduktioner fra hollandske specialavlere. Vores sortiment spænder over alle kategorier: kæmpe-georginer til den imponerende have, pomponer til buketterne og kompakte sorter til krukker og mindre haver.

Alle knolde udvælges efter størrelse og vitalitet for at sikre dig den bedst mulige start på sæsonen. Kan du ikke beslutte dig mellem sorternes mangfoldighed, hjælper vores erfarne medarbejdere gerne med rådgivning om både sortvalg og dyrkningsspørgsmål.

Med vores klik-&-hent service kan du bestille online og hente, når det passer dig, perfekt når plantetiden kommer. Vi tilbyder også levering til hele landet, så dine georginer når sikkert frem, selv til Bornholm og Samsø.

Deling af georginer foretages bedst i det tidlige forår, når knoldene tages frem fra vinteropbevaringen, men inden de sættes på forspiring. En stor knoldbunke kan ofte deles i 3-5 nye planter, hvilket både fornyer plantematerialet og giver flere georginer til haven.

Undersøg knoldbunken for naturlige opdelelige segmenter. Hver ny plante skal have mindst én knold med tilhørende skudøje; de små, røde eller hvide knopper, der sidder ved overgangen mellem knold og gammel stængel. Uden skudøje, ingen plante.

Brug en skarp, ren kniv til at skære mellem knoldsegmenterne. Lad snitfladerne tørre i 1-2 dage før plantning, det danner en hinde, der beskytter mod svampeangreb. Er du utålmodig, kan snitfladerne duppes med kanel eller trækul, der begge har svampehæmmende egenskaber.

Deling forstærker ofte georginens vitalitet. Gamle, store knoldbunker kan blive mindre blomsterrige, mens nyopdelede knolde blomstrer med fornyet kraft.

Georginens blomstringsperiode strækker sig normalt fra begyndelsen af juli til den første alvorlige nattefrost, ofte langt ind i oktober. Tidlige sorter som 'Gallery'-serien kan allerede blomstre i juni, hvis de forspires indendørs, mens sene sorter som nogle af kaktus-georginerne først når deres højdepunkt i august.

Plantetidspunktet påvirker blomstringens start betydeligt. Knolde plantet i maj begynder typisk at blomstre 8-10 uger senere, mens forspiring indendørs kan fremskynde første blomst med 2-3 uger.

Regelmæssig fjernelse af afblomstrede blomster forlænger sæsonen markant. Georginen bruger ellers energi på frøsætning i stedet for nye blomster. Samtidig stimulerer beskæring af sideskud produktionen af større, hovedblomster på de sorter, hvor dette ønskes.

Vejret spiller også en rolle. Kølige nætter i august og september forlænger blomstringsperioden, mens vedvarende tørke kan afkorte den. Regelmæssig vanding og gødning holder blomstringen i gang længere end hos forsømte planter.

Georgineknoldenes plantedybde varierer mellem 5-10 centimeter, målt fra jordoverfladen til knoldens top. Denne tilsyneladende simple regel skal dog tilpasses både jordtype, klimaforhold og knoldstørrelse for optimale resultater.

I sandjord, der dræner hurtigt og varmes op tidligt, kan knoldene godt ligge 8-10 centimeter dybt. Den øgede dybde beskytter mod udtørring og giver mere stabil temperatur omkring knolden. Omvendt skal knolde i lerjord eller andre tunge jordtyper kun dækkes 5-6 centimeter for at undgå råd og dårlig luftcirkulation.

Store knolde tåler større dybde end små. En kæmpe-dahlia knold kan ligge 10 centimeter dybt, mens småblomstrede sorters mindre knolde kun skal have 5 centimeter jord over sig. Husk at måle fra knoldens højeste punkt, ikke fra bunden.

I kolde egne som Nordjylland kan du plante lidt dybere for at beskytte mod sene forårsfrost, mens varme mikroklimaer som indre København tillader knap så dyb plantning. Det vigtigste er at holde den ideelle balance mellem beskyttelse og adgang til lys og varme.