Lav din egen syrensaft

Indlæser... 2458 visning(er)
Lav din egen syrensaft

Syren busk

På denne tid af året er havens storblomstrende syrener med deres dobbelte blomster og meget store blomsterstand et smukt syn i haven. Som blomstringen aftager, begynder de småblomstrende syrener at blomstre i haven, det er dem man også kalder dværgsyrener.

Syrenernes blomster er kendt for deres skønne sødlige duft, en dejligt duft som dog varierer fra sort til sort. Duften kan dog bruges til noget nyttigt. Hvis du laver saft på blomsterne får du både en velsmagende og velduftende drink. Saften skal fortyndes med vand eller hyldeblomstsaft, men kan faktisk også bruge syreneliksiren til at pifte et glas hvidvin eller mousserende vin op.

Farven kan variere alt efter hvilke blomster du benytter, men farven bliver mest intens hvis du bruger de mørke blomster. 

Du kan med fordel fryse saften ned som isterninger eller som ispinde som du senere kan servere i glas. Kom små blomster i som pynt.

Syrener danner allerede deres blomster på sidste års tilvækst, så du skal ikke være bange for at plyndre dine syrenbuske, for det vil ikke have stor betydning for næste års blomstring. Pluk derfor bare løs.

Syren saft is

Vi har her en simpel opskrift på syrensaft.

Sådan laver du syrensaft:

  • Klip syrenblomsterne fri af de kraftigste stilke og ryst dem, så du ikke får insekter med. Saml så mange sammen at det fylder ca 2.L
  • Fyld blomsterne i store sylteglas og hæld sukkerlagen over. Luk låget og lad blanding stå i ca. 24 timer.
  • Hæld alt indholdet igennem et klæde/si før du hælder den klare syrensaft på glas, som skal opbevares i køleskabet.
     

Opskrift:

Kog en lage af:

- 1 L vand
- 1 KG rørsukker
- Skrællen og saften af 2 usprøjtede citroner

Lad lagen køle af til max 40 grader. 

Se med i videoen her hvordan Marianne fra Haveglæder laver syrensaft.

Skønne Syren buketter

Det er en skøn tid når syrenerne står i fuld blomst og man kan dufte den skønne duft som blomsterne afgiver. Mange elsker at tage en smuk buket syrener ind i hjemmet, for at få endnu mere glæde af dem. 

Vi anbefaler at du tager en spand med vand med når du vil på blomsterjagt. Hvis du kommer dem direkte i spanden efter du har klippet dem, forlænger det holdbarheden.
Fjern alle de grønne blade, det gør at blomsten holder længere.
Skær et skråt snit og bank den nederste del af grenen hvis den er meget tyk. 
Skift vandet ofte.

Se vores store udvalg af syrener her

Syrener i spand

Kommentarer
Leave your comment
Your email address will not be published
Leave your comment
Indlæser...
Indlæser...