Blåbær
En af de mest populære frugtbuske er blåbærbusken. Blåbær er særlig kendt for at være godt for immunforsvaret, da de har et højt indhold af antioxidanter og vitaminer. Blåbær smager også skønt og kan anvendes i desserter, som marmelade eller blot spises som de er på morgenmaden eller som snack og ville det så ikke være skønt at kunne høste dem fra egne blåbærbuske i haven? Blåbærbuske er en surbundsplante og kræver derfor specielle jordforhold. Du kan læse mere nederst på siden.Eller du kan læse gartnerens blogindlæg om plantning af blåbærbuske.
Vaccinium – Blåbær
Der findes 3 slags blåbær – Almindelige blåbær – Amerikanske blåbær og Mosebøllebær.
De almindelige blåbær – Kan kendes på at de har blåt kød hele vejen igennem.
De amerikanske blåbær – Bærrene er større og har mere lyst frugtkød
Mosebøllebær – Findes kun i den danske natur og minder om blåbær
Nogle af de populære sorter er bl.a. Vaccinium pink lemonade og Vaccinium Corymbosum Blue Crop
Læs mere om blåbær typer og få hjælp til valg af blåbær her
Plantning af blåbærbuske:
Blåbær skal plantes i en let sur jordbund. pH værdien skal være lav, omkring 4-5, men er du i tvivl om din jord er sur nok, kan du blot købe en grov surbunds spagnum og plante i denne.
Placer helst busken på en solrig placering, den kan dog godt tåle let skygge og gerne sammen med andre blåbærbuske.
Hullet du graver til blåbærbusken behøver ikke at være særlig dybt da rodnettet på blåbær normalt ikke rækker særlig dybt. Dog er det vigtigt at du løsner jorden godt i bunden af plantehullet så rødderne let kan få fat.
Jorden gennemvandes godt inden du placeret busken i hullet.
Når du har placeret busken i hullet (samme højde som den har stået i potten) fylder du op med spagnum og vander jorden igennem inden du let træder jorden til omkring blåbærbusken.
Pasning af blåbær:
Blåbær er nemme og kræver ikke det vilde arbejde, dog er det vigtigt i tørre perioder at vande buskene. Hvis du vil gøre det lidt ekstra godt for blåbærbusken så giver du den en gang surbundsgødning i foråret.
Bestøvning af blåbær:
Nogle blåbær kan være selvbestøvende, men du opnår helt klart bedre bærsætning hvis du planter mere end én sort. Placer dem helst i nærheden af hinanden og max 100 m fra hinanden.