Bladlusen er et lille insekt, der tilhører gruppen af skadedyr i planteverdenen. Disse små insekter kan forårsage store problemer i havebrug og landbrug, da de suger plantesaft fra blade, stængler og blomster. Bladlusen er kendt for at formere sig hurtigt og danne store kolonier, hvilket kan resultere i alvorlig skade på afgrøder og planter.

Sådan ser deres angreb ud

Det første tegn vil være klistrede og klæbrige blade, der er dækket af honningdug. Honningdug er bladlusenes sukkerholdige ekskrementer. Med tiden vil bladene krølle sig sammen og blive deforme, men de kan også visne ned og sætte hele væksten i stå.

Symptomer

Et mildt angreb af meldug på roser er sjældent et problem, men er angrebet kraftigt, så bliver bladene meget små, stænglerne svage og rosenknopperne har svært ved at åbne sig, så de smukke roser kan springe ud. Især i tørt og varmt vejr om sommeren udvikler svampen sig lynhurtigt og kan gøre stor skade på havens smukke roser.

Livscyklus

Meldugsvampe skal, som andre svampe, have høj luftfugtighed for at kunne spire og slå sig ned på raske blade. Når det så lykkes meldugsvampen at etablere sig på et blad, så vil varmt og tørt vejr fremme svampens udvikling og dermed spredning til raske blade. Rosenmeldug, Sphaerotheca pannosa kan, i modsætning til mange andre svampe, kun udvikle sig på levende plantevæv. Det betyder dog ikke, at den dør, når bladene visner. Rosenmeldug er i stand til at danne kønnede overvintringsfrugtlegemer, som den er klar til at sprede, når foråret vinder frem og nye rosenblade dannes.

Symptomer

Rustsvampe er forholdsvis nemme at få øje på. I forsommeren er de små pletter orangefarvede, men skifter i løbet af sommeren til mere mørke, næsten sorte små sporer. Rustsvampen er tydeligst at se på bagsiden af bladene, og derfor opdager man ikke så nemt, at der er rust i roserne. I mere sjældne tilfælde ses rusten som store orange ”puder” af sporer på grene og omkring blomsterknoppen.

Livscyklus

I modsætning til andre rustsvampe, er rosenrust ikke afhængigt af et tvungent værtsskifte. Der findes to arter af rust i roser, Phragmidium mucronatum og P. tuberculatum. Rustsvampen overvintrer i nedfaldne blade og på grene af rosen. Når foråret kommer, spredes rustsvampen med vind og ved berøring. Især forår med fugtigt vejr giver rustsvampen gode betingelser. Rustsvampeangreb er sjældent problematisk for rosens trivsel, men kraftige angreb kan medføre bladfald.

Symptomer

Stråleplet er én af de mest almindelige svampesygdomme i roser. Dens kendetegn er sorte pletter på for- og bagside af de grønne blade. Pletterne ”stråler” i et uregelmæssigt mønster og flyder ofte sammen til større plamager. De angrebne blade gulfarves og angrebet resulterer i nedfaldne blade.

Livscyklus

Stråleplet er en aggressiv svamp, som spredes med vandstænk og smitter fra blad til blad. Som andre svampe, kræver det høj luftfugtighed for at svampen kan etableres sig på de raske blade. Derfor varierer angrebene fra år til år. I tørre somre beholder roserne bladene, mens der under fugtigere vejrforhold sker en stor smitte. Stråleplet, Diplocarpon rosae, overvintrer først og fremmest på nedfaldne blade omkring rosenbusken. Sjældnere ses overvintrede sporer på grene.

Symptomer

Det er faktisk skumcikadernes (Philaenus spumarius) larver, der gør skade på planterne, og der findes ét, tydeligt symptom, som kan afgøre, om man har dem i haven: “spytklatter”. På havens planter ses spytlignende klatter, også kaldet gøgespyt, som nymferne gemmer sig i, mens de suger løs af saften fra plantens grønne dele. Følgerne af deres angreb kan resultere i deforme skud, som i sidste ende kan sætte en stopper for væksten. Det vil sjældent være farligt for planterne at være angrebet, men det kan resultere i en sløv vækstsæson, hvor planten skal have tid til at komme sig.

Livscyklus

De voksne hunner dør efter æglægning, mens æggene overvintrer på planten og klækkes om foråret. Nymferne gennemgår fem stadier, før de er fuldvoksne og det er i nymfestadierne, at “spyttet” dannes. Inde i disse “spytklatter” gemmer nymferne sig, mens de suger saften fra planter. “Spytklatterne” er resultatet af, at de fylder deres ekskrementer med luft, som opbygger et beskyttende lag, de kan gemme sig i. Skummet beskytter mod udtørring og farlige forhold samt deres naturlige fjender, som er fugle, frøer og edderkopper.

Symptomer

Tydelige, sorte plamager der med tiden kan farve hele plantedele sorte. De sorte plantedele har et filtlignende udseende og kan forekomme både foran og bagtil på planten. Dernæst kan der andre steder på planten være aktive skadedyr som skjoldlus, bladlus eller mellus. I tørre perioder er planterne særligt udsatte.

Livscyklus

Løsningen på sodskimmel skal findes hos andre skadedyr, nemlig skjoldlus og egentlig alle skadedyr, der udskiller honningdug. Sodskimmel er en svamp, der udvikles på og lever af disse sukkerholdige ekskrementer. Hvis lusenes sukkerholdige ekskrementer får lov at blive på plantedelene, er man derfor næsten helt sikker på, at der med tiden vil udvikles sodskimmel. Det er i perioden, hvor disse dyr er aktive, at man ser angrebene af sodskimmel, og det er derfor også i denne periode, man skal bekæmpe dem. Læs mere om bekæmpelse af skjoldlus, bladlus og mellus.

Svampen er luftbåren, og vil med tiden ødelægge plantens fotosyntese proces, da den skygger for solen og langsomt kvæler planten.