Vejledning kartoffeldyrkning

Vejledning kartoffeldyrkning

Der er intet, der smager helt så godt som hjemmedyrkede kartofler, og det er faktisk slet ikke så svært at komme i gang. Har du plads nok i haven, kan du nemt lave et område, hvor kartoflerne kan dyrkes, så du kan nyde friskopgravede kartofler.

Billeder af kartofler på en kartoffelmarkBilleder af kartofler på en kartoffelmark

Sådan forspirer du kartofler

Det er vigtigt, at kartoflerne begynder at gro med det samme, de kommer i jorden. Kartoflerne skal derfor helst være forspirede, inden du lægger dem. Kartofler forspires ved at lægge lyst i en lav kasse i 3-4 uger. I løbet af denne tid får de små, friske og grønne spirer, og når disse er 1 cm lange, lægges kartofler i jorden. Når du lægger kartoflerne i jorden, skal du være forsigtig med ikke at komme til at knække de nye spirer af.

Hvis du ikke har forspiret, kan kartoflerne godt komme direkte i jorden, men dette må du først gøre, når frosten er helt væk. Det vil oftest være engang i midten af april.

Den rette jord til kartoffeldyrkning

Kartofler trives i løs og porøs jord, så gennemgå gerne jorden inden udplantning. Du kan fræse eller grave lidt i den. Giv gerne lidt jordforbedring eller gødning til jorden, men der må endelig ikke overgødes, da det kan give sorte kartofler efter kogningen. Husk, at kartofler helst ikke skal plantes på det samme jordstykke år efter år, da det øger chancerne for sygdomme og skadedyr.


Vigtigt at vide

Giv gødning inden du planter kartoflerne, og igen når de har nået en højde på 15-20 cm. De har godt af en gødning med et højt indhold af kvælstof, hvorfor vi anbefaler NPK-gødning. Alternativt kan man også bruge organisk gødning.

Kartofler skal ikke forspires, de kan godt lægges direkte i jorden. Forspiring er en måde at tyvstarte processen på, og så er de naturligvis nået længere i væksten, når man skal lægge dem i jorden.

Nogle kartofler forspires tidligere end andre, og det afhænger helt af sortens tidlighed. Generelt set skal de fleste kartofler forspire mellem 3-5 uger.

Plantetiden afhænger af jordens temperatur, som skal være mellem 8-10 grader.


Sådan lægger du kartofler

Når kartoflerne skal i jorden, er det med spirerne opad. De skal være godt 5 cm under jordoverfladen og have 25-30 cm afstand mellem hver knold og der skal være minimum 60 cm afstand mellem rækkerne, så der er jord nok til hypning. Når man hypper kartofler, laver man egentlig blot en jordvold op omkring rækkerne med kartofler. Man skal hyppe rækkerne, så volden kommer mindst 30 cm op i højde.

Der vil løbende komme ukrudt og dette skal fjernes løbende, så det ikke udkonkurrerer kartoflernes vækst. Vi hypper kartoflerne for at dække dem til, så de friske kartofler ikke bliver grønne af for meget sollys. Grønne kartofler indeholder et stof, der hedder solanin, og dette kan give gener som mavesmerter og hovedpine. Husk at bidrage med vanding i tørre perioder, så planterne ikke tørrer ud.


Når de skal tages op og opbevares

I løbet af juni, når varmen for alvor indtræffer, vil der kunne forekomme skimmel på kartoffelplantens blade. Dette ses som misfarvede pletter og visne blade. Hvis der går skimmel i bladene, og kartoflerne ikke er klar til at blive taget op, klipper du blot den visne top af og lader dem bliver under jorden, indtil de skal op.

Man bør ikke i løbet af sommeren grave flere kartofler op, end hvad der bliver spist samme dag. Først når kartoflerne har ligget i jorden ca. 1 måned efter, at toppen blev klippet af, er de modne og egnede til langtidsopbevaring. Optagning skal ske i tørt vejr og derefter skal kartoflerne opbevares tørt, så mug og skimmel ikke kan udvikle sig. De skal også ligge mørkt, så de ikke pludseligt begynder at spire, og det holder samtidig misfarvning på afstand. Sørg for at der er køligt, så kartoflerne ikke taber al fugtighed og bliver runkne.


Hvilken sort skal du vælge?

  • 'Ditta' Ovale knolde med gult kød. Velegnet som skrællekartoffel og i salater. God resistens mod skurv og rust.
  • 'Solist' Rundovale knolde med lyst, gult kød og mild smag. Velegnet til at spise med skræl. God resistens mod nematoder.
  • 'Pondus' Ovale knolde med lyst, gult kød. Alsidig og velegnet i mange retter. God resistens mod skurv og rust.
  • 'Gala' Rundovale knolde med gult skind og kød. Velegnet til babykartofler, større knolde velegnet som tidlig kartoffel eller skrællekartoffel. God resistens mod rust.
  • 'Bintje' Rundovale knolde med gul skræl og lyst kød. Velegnet til stegning, bagning og mos. God resistens mod rust.
  • 'Sava' Ovale knolde med gult skind og kød. Velegnet til kogning, stegning og bagning. God resistens mod skimmel og brok.
  • 'Fakse' Ovale knolde med gult skind og kød. Velegnet i mange retter og til skrælning. Rimelig resistens mod skimmel og brok.
  • 'Folva' Rundovale knolde med lyst kød. Velegnet til pille- og skrællekartoffel. God resistens mod brok og nematoder.
  • 'Asparges' Aflange knolde. Velegnet som specialkartoffel. God resistens mod virus og skurv.
  • 'Red Bullet' Middelstore og lange, ovale knolde med rødt skind og lyst kød. Velegnet til friturestegning, herunder pommes frites. Høj resistens mod skurv.
Billeder af kartofler på en kartoffelmarkBilleder af kartofler på en kartoffelmark

Vejledning kartoffeldyrkning

Sådan dyrker du kartofler

Det er dejligt at spise friskopgravede kartofler fra egen have. Kartofler er ikke svære at dyrke og hvis du har en have med plads nok, så vil vi helt klart anbefale dig at prøve det af. Køb en af de mest almindelige sorter og følg denne vejledning, så er du på rette vej. Se også vort blogindlæg med video Dyrk dine egne kartofler

Forbehandling af kartoflerne

Det er vigtigt at kartoflerne begynder at gro med det samme de kommer i jorden. Kartoflerne skal derfor helst være forspirrede inden du lægger dem. Dette gør du ved at tage kartoflerne ud af posen og lægge dem i lave kasser eller evt. gamle æggebakker. Nu skal kartoflerne stå lyst og lunt i omkring 3-4 uger indtil kartoflerne har ca. 1 cm lange, grønne spirer. Når du lægger kartoflerne i jorden, skal du være forsigtig med ikke at komme til at knække de nye spirer af. Læs mere om Forspiring af kartofler

Klargøring af jorden

Sørg for at jorden er fræst eller gravet, når du skal dyrke kartofler. Kartofler foretrækker nemlig løs jord. Når du har fræst jorden skal du gøde med NPK-gødning, f.eks. 14-3-18 eller en klorfattig gødning. Der skal bruges ca. 5 kg pr. 100 m2, som strøes ud på jorden og derefter indarbejdes i jorden med en kultivator. Læg ikke kartofler i det samme stykke jord år efter år.

Lægning og pasning

Rækkerne rilles op (ca. 6-8 cm dybe) og kartoflerne lægges ned med et mellemrum på 20-25 cm. Hyp jord over kartoflerne til kammen er 15 cm høj. Når planterne er omkring 10 cm høje, lægges med forsigtighed jord ind under bladene. Dette gentager man nok gange til at kammen har en højde på ca. 25 cm. Kartoffelplanten må ikke være dækket af jord. Når der er gået kartoffelskimmel i toppen og bladene er visnede, eller knoldene har nået den ønskede størrelse klippes toppen af lige over jordoverfladen og fjernes. 

Optagning og opbevaring

Man bør ikke i løbet af sommeren grave flere kartofler op end hvad der bliver spist samme dag. Først når kartoflerne har ligget i jorden ca. 1 måned efter, at toppen blev klippet af, er de modne og egnede til langtidsopbevaring. Optagning skal ske i tørt vejr og derefter skal kartoflerne opbevares tørt, så udvikling af mug/skimmel undgås, mørkt, så misfarvning og spiring undgås, (dette kan gøre kartoflerne uegnet at spise), og køligt, så de ikke udsættes for frost eller taber for megen fugtighed og bliver 'runkne'.

Vi ønsker dig held og lykke med kartoffelavlen.

Indlæser...