Er en plante, der danner tætte bestande, hvilket udkonkurrerer andre planter. Der blev bragt flere arter til Danmark som prydplanter fra Nordamerika, og allerede i 1866 blev de registreret som forvildet i landet. Fordi planterne breder sig effektivt og hurtigt, er det ikke vurderet realistisk, at de kan udryddes, men de kan og skal bekæmpes. Den mest praktiske og oftest anvendte metode er ved at grave hele planten og jordstænglerne op.

Hvis man venter til sent på sæsonen, skal man have et godt kendskab til planten, så man kan se, hvor den gemmer sig, når den er afblomstret. Ellers skal man sørge for at tage planten, inden den smider frø. Sørg også for kontrol i ugerne efter, så man løbende kan tage de planter, man overså første gang.

Japansk pileurt skygger for den naturlige vegetation, hvilket på sigt slår den ihjel. Den vokser tæt og kan derfor også skabe tætte bevoksninger, der forringer naturen. Det er en udbredt art i Danmark, og der findes flere underarter, der alle er kategoriseret som invasive. Planten har en kraftig vækst og et omfattende rodnet, hvilket gør den svær at bekæmpe. Derudover kan planten spire fra de mindste planterester. Den kan sandsynligvis ikke udryddes fuldstændig, men den kan bekæmpes.

Man kan rykke nye planter op, men det er risikabelt at bruge samme metode ved etablerede planter, da japansk pileurt netop kan skyde fra næsten ingenting. Ved nye planter kan man dække området til med sort plastik og forsøge at udsulte planten, hvilket på sigt vil slå den ihjel. Dette er en tidskrævende metode og man skal regne med, at det vil tage et par år.

Er den eneste invasive plante, der er omfattet af lovgivning for bekæmpelse. Hvis du ejer et areal, hvor der vokser kæmpebjørneklo, skal du derfor kontakte kommunen og høre, om de har en handlingsplan til, hvordan planten skal bekæmpes. Bekæmpelse skal også ske på et tidspunkt, hvor den ikke kan sprede frø, så man ikke er med til at fremme spredningen af planten.

Kæmpebjørneklo blev indført fra Kaukasus som en prydplante i Danmark i 1860'erne. Den spredte sig hurtigt i landet og er både angivet som invasiv i Danmark og Europa. Kæmpebjørneklo har både et højt spredningspotentiale samt en høj risiko for at påvirke vores hjemmehørende arter, da den kan udkonkurrere dem. Den skal bekæmpes tidligt i foråret, før den når at smide for mange frø. Hvis din kommune har en handlingsplan for udryddelse af kæmpebjørneklo, skal du først nærstudere denne, inden du selv påbegynder arbejdet, da der kan gælde lokale regler.

Hybenrose også fejlagtigt kaldt klitrose. Den rynkede rose er synonym med Vestkysten og findes mange steder på netop den strækning. Den blev indført som prydplante i 1800'erne, og i 1950'erne steg populariteten yderligere, da den blev populær som afgrænsning i sommerhusområder. Det er blandt andet derfor, man tit ser planten trives ved Vestkysten. Rynket rose kan trives i mange jordforhold og kan overleve meget, hvorfor den også er svær at få bugt med. Den vokser tæt og udkonkurrerer mange andre planter, blandt andet den hjemmehørende klitrose.

Det er forbudt at forhandle rynket rose, og man skal holde sig fra at sprede den. Man må dog gerne plukke dens hyben og bruge disse i eksempelvis marmelade. Hvis man vælger at fjerne den fra sin grund, skal den transporteres sikkert i lukkede plastiksække til forbrændingen. Grundet plantens torne er den svær at håndtere og affaldet forbliver ofte på grunden efter bekæmpelse. Planten vil sandsynligvis aldrig blive udryddet, men man kan gøre en indsats for at holde spredningen nede.