Stikløg eller sætteløg, som de også kaldes, er små løg, som er dyrket året før og taget op, mens de er små. På den måde aktiverer vi dem først, når vi sætter dem i jorden og de går i gang med at gro. Man kan godt sætte løg fra frø, men det er en omstændig proces, og det er derfor en stor fordel at bruge stikløg, hvor det går betydeligt hurtigere og nemmere.

Du kan sætte løg både i foråret og efteråret, men sætter du om efteråret, er det vigtigt, du vælger vinterstikløg, som er hårdføre sorter, der er skabt til at være i jorden igennem en kuldeperiode. Hvis du sætter vinterstikløg, skal disse i jorden omkring oktober. Vinterstikløg får længere tid i jorden til at udvikle sig, og det giver dig løg allerede fra midten af maj måned. Dog kan løgene gå til i særdeles hårde vintre, men hvis der er meldt frost, kan man med fordel dække til med en fiberdug. Husk dog at fjerne denne igen, når vejret viser sig fra sin milde side.

Hvis du sætter løg i foråret, er den optimale plantetid omkring midten af april, hvor nattefrosten burde være aftaget. Hvis du sætter løgene for tidligt, risikerer du, at frost får løgene til at gå i stok, hvilket betyder, at de sætter blomster i stedet for at bruge energien på løget. Sætter du dem for sent, f.eks. i maj måned, risikerer du omvendt, at løgene ikke får tid nok til at udvikle sig. Det betyder også, at høsten kan blive dårligere og mangelfuld.

Når du sætter dine løg, skal du gerne være lidt kræsen og fjerne dem, der viser tegn på sygdom, mug eller som er bløde. Man skal derudover også regne med lidt spild, da det ikke er alle løg, der vil udvikle sig som forventet. Sætteløg trives i næsten al slags jord, men jorden skal være ukrudtsfri, så der ikke er konkurrence til rødderne. Fordi rødderne ikke stikker så dybt, er det også vigtigt, at jorden ikke tørrer ud, og at der er næring nok i de øverste 20 cm. Sætteløg skal stå i fuld sol, og en eventuel skyggeplacering vil højne risikoen for skimmel betydeligt.

Sætter du løg i foråret, vil de typisk være klar til høst omkring Sankthans. Sætter du omvendt løgene i efteråret, vil de være klar omkring midten af maj. Du kan definitivt se det, når toppene lægger sig ned, og du kan høste løgene, når godt halvdelen af toppene har lagt sig ned. Du høster løgene ved at trække dem op og lægge dem på jorden. De skal ligge tørt, hvor du har trukket dem op den første uge, så sørg for at vejrudsigten ikke melder regn, da du så risikerer, at de går til spilde. Lad løgtoppene blive på.

Herefter skal løgene tørres enten ved at lægge eller hænge dem til tørre. Tørringsprocessen tager flere uger, men tålmodigheden betaler sig også af, da man med den rette tørring har løg til hele vinteren. Når løgene er ordentligt tørre kan du fjerne lidt af løgets løse skæl, man lad toppen sidde på. Herefter skal de opbevares køligt, gerne ved 0 grader, og der skal løbende fjernes rådne løg, så der ikke spredes sygdomme. Løgene kan klare let nattefrost, men der skal holdes en stabil temperatur omkring de 0 grader.

Løgene kan opbevares på paller eller i kasser, hvor der er god luft imellem. De må heller ikke stables, da det kan skabe grobund for sygdomme.

Skimmel er løgets værste fjende, og de angribes typisk ikke af sygdomme. Der er dog nogle af de gængse, der kan ramme løg såsom trips og knoporme. Den mest almindelige sygdom er dog angreb fra løgfluens larve, der trænger ind i løget og ødelægger det indefra. Om sommeren kan skimmel brede sig hurtigt i perioder med høj luftfugtighed. Du kan genkende det på hvidlige plamager og toppen vil føles blød og have nemt ved at gå i opløsning. Fjern løg der er angrebet og vær opmærksom på jorden året efter. Skimmel kan gemme sig i overvintrende løg eller endda i planterester i jorden. Inden løgsætning skal jorden derfor gennemarbejdes, så der ikke ligger rester, der kan sprede sygdomme. Du kan også stoppe risikoen for skimmelangreb under tørring; lægger du fugtige løg til opbevaring, vil du nemlig uundgåeligt rende ind i skimmel.