Sygdomme i hækken

Bladlusen er et lille insekt, der tilhører gruppen af skadedyr i planteverdenen. Disse små insekter kan forårsage store problemer i havebrug og landbrug, da de suger plantesaft fra blade, stængler og blomster. Bladlusen er kendt for at formere sig hurtigt og danne store kolonier, hvilket kan resultere i alvorlig skade på afgrøder og planter.

Sådan ser deres angreb ud

Det første tegn vil være klistrede og klæbrige blade, der er dækket af honningdug. Honningdug er bladlusenes sukkerholdige ekskrementer. Med tiden vil bladene krølle sig sammen og blive deforme, men de kan også visne ned og sætte hele væksten i stå.

Bladpletsyge er en almindelig sygdom, der kan påvirke hække og andre planter. Det kan være frustrerende at se dine hække lide under denne sygdom, men der er heldigvis måder at bekæmpe den på. Det er vigtigt at vide, at bladpletsyge trives under fugtige forhold.

Symptomer

Første trin til at bekæmpe sygdommen er at identificere symptomerne korrekt. Bladpletsyge viser sig normalt som brune eller gule pletter på bladene, som senere kan udvikle sig til sorte eller brune pletter med en gul kant. Bladene kan også begynde at visne og falde af tidligt.

Symptomer

På bladenes bagside ses hvide plamager, der ved berøring er meget klistrede. Ved voldsomme angreb dækkes grene og topskud, så planterne har svært ved at vokse. Mindre angreb har ikke betydning for planternes trivsel.

Livscyklus

De voksne hunner lægger æg, der overvintrer i knopskæl. Når bladene springer ud i april, opformeres de første generationer hurtigt med ”jomfrufødsler”. Nogle udvikler vinger og derved sker en spredning. Lusene gennemgår indtil flere generationer hen over sommeren.

Symptomer

Svampen Cercospora ligustrina er specifik og angriber kun slægten Ligustrum. Den kan forekomme i alle arter og sorter af liguster. Runde lysebrune pletter er omkranset af mørkere violette kanter og sidder ofte tæt sammen på blade, der er kraftigt angrebne. Ses oftest først i slutningen af sommeren/begyndelsen af efteråret, hvor luftfugtigheden er høj.

På bagsiden af bladene ses sporerne tydeligt.

Livscyklus

Der skal høj luftfugtighed til, for at sporerne fra bladpletsvampen har mulighed for at opformere sig og angribe plantens raske blade. Sporerne kan spredes med vinden og vandsprøjt (i regnvejr). Ved kraftige angreb løsnes bladene, og der er risiko for tidligt bladfald.

Det er sjældent, at ligusterbladpletsyge hindrer ligusterhækken i at vokse året efter.

Symptomer

Hækken skifter farve og bliver gul og plettet. Bladene er glinsende og fedtede. Et angreb af ligusterlusen, Myzus ligustri, er desuden synlig i de yderste skud, når bladene krøller sammen. På bagsiden af bladene gemmer lusene sig. Her suger de saften af bladenes celler, og man skal næsten have luppen med for at kunne se dem - de er ganske små (1-1,5 mm)

Et mindre angreb gør sjældent skade, men i de seneste år har kraftige angreb afløvet hække. Hækplanterne svækkes, men bryder som regel året efter med et nyt sæt blade.

Livscyklus

Som andre ferskenbladlus, fødes der gennem sommeren unger i et stort antal. Først hen i efteråret vil en kønnet formering sikre overvintrede æg. Når de nye blade springer ud på ligusterplanterne i foråret, klækkes æggene og lusene har masser af føde.

Symptomer

Tydeligt afgrænsede "skud"-huller i bladene. Hos de løvfældende Prunus ses en tydelig rund gul rand omkring de mørke huller. Vævet falder ud og efterlader bladet med huller. I hårdt angrebne tilfælde, falder bladene af før løvfald. Sygdommen kaldes også for kirsebærbladpletsyge. Man er ikke enige om, hvorvidt det skyldes en svamp eller om det er en kombineret svampe-/bakteriesygdom.

Livscyklus

Primære livscyklus:
Svampesporer overvintrer i nedfaldne blade og modner samtidig med, at de nye blade på planterne springer ud. Vand og vind slynger sporerne op i luften.

Sekundære livscyklus:
Under gunstige vejrforhold (mange timer med høj luftfugtighed) dannes sporer på bagsiden af de allerede angrebne blade. Disse sporer spredes til plantens øvrige blade.

Symptomer

Pseudoperonospora sparsa, er det latinske navn på denne svamp, der udvikler sig som brunlige plamager på bagsiden af laurbærkirsebærplantens vintergrønne blade. Den kan forveksles med deforme blade, som har været stukket af insekter. Sådanne "stik" udvikler sig ligeledes som krøllede og underudviklede blade.

Livscyklus

Svampen er nært beslægtet med falsk meldug i roser. Smitten opstår især når forskellen mellem dag- og nattetemperatur er stor, og fugtigheden i planterne forbliver høj i mange af døgnets timer. Spredning sker med vinden. Svampen er en obligat parasit og kan kun udvikle sig i levende planter. Den lever inde i planten, hvor hyferne etablerer sig og suger næring. I efteråret dannes svampens kønnede del - æg sporer, som kan overvintre i planten til året efter.

Symptomer

Tjørnerust, eller enebærrust (Gymnosporangium clavariiforme) er en svampesygdom, som ikke kan behandles, hvis først den har inficeret planter. Den viser sig ved orange pletter eller plamager på tjørneblade, og vil med tiden oftest resultere i vissent løv og tidligt løvfald. På enebær kan mere fremtrædende angreb ses som pletter på op til 2 cm. På enebærbuskens stammer kan der forekomme orange, spidse udvækster og ved rigtigt kraftige angreb kan der være hele, døde grenpartier.

Livscyklus

Svampen gennemgår fem forskellige sporestadier, hvoraf det første er symptomerne med de orange pletter på bladene. Herfra udvikler sporerne sig i smittekæder. De orange udvækster på enebær danner teliosporer, som udskiller basidiesporer og spreder svampesporer med vinden til nærtstående tjørneplanter. I fugtigt vejr etablerer de sig og første stadie kan begynde på ny. Rødtjørn er særligt følsom overfor smitte. Plant ikke den samme plante det samme sted, hvis dine planter er blevet ramt af sygdommen.

Symptomer

Billetklip på blade, gnav på rodhals og spiste rødder. De voksne øresnudebiller, som findes i mange forskellige arter, efterlader synlige spor. Nogle er kun nataktive, mens andre forlyster sig hele døgnet rundt. Det er især væksthussnudebillens larver, der gør stor skade på haveplanternes rodnet og rodhalse.

Værtsplanter

Blandt andet vin, vildvin, klematis, rhododendron, primula, jordbær, efeu, roser, lyng, benved, kristtorn, syren, liguster og taks.

Livscyklus

Billen er knap 1 cm stor og har vinger, men kan ikke flyve. De lægger æg (200-300) i juli - august. Efter 2-3 uger klækkes æggene, der ligger inde i jorden. Larverne æder nu sig store, inden de går i dvale vinteren over. Maj - juni forpuppes larverne og en ny generation er klar til æglægningen. Mange voksne snudebiller overvintrer, men vil dø det efterfølgende forår.