Symptomer

Gåsebillen (Phyllopertha horticola) er en sand plage for alle, der er glade for deres græsplæne. Hold øje med fuglene først og fremmest. Både stærefugle og krager er svært glade for gåsebillens laver, og ser du mange af dem, der hakker løs i græsset, er der god grund til at kigge græsplænen efter. Det mest tydelige tegn på, at gåsebillerne har slået sig ned, er dog tydelige bare og tørre pletter i græsset. Gåsebillens larver lever nemlig af græsset, og deres angreb vil med tiden resultere i græs, der visner ned og dør ud.

Livscyklus

Det er ikke selveste gåsebillen, der er til størst gene, det er derimod deres larver. De begynder at komme frem i det sene forår eller den helt spæde sommer, hvor hunnerne lægger deres æg. De laver kun én generation om året, og de voksne biller lever ikke mere end et par uger, så den lever det meste af sit liv som larve. De ligger 15-25 æg i en dybde på omkring 10-15 cm. Efter et par uger kommer larverne frem og bruger de næste par måneder på at æde sig mætte i græsset. Den graver sig ned for at overvintre og det efterfølgende år begynder forpupningen.

Symptomer

Visne pletter i størrelsen fra få cm op til 50 – 60 cm kan skyldes angreb af sneskimmel, Microdochium nivale. Når sneen er smeltet, foråret nærmer sig, og græsset skal til at gro, ses symptomerne på sneskimmel meget tydeligt. De brune visne områder er, ved nærmere eftersyn, angrebet af en svamp med vatagtigt mycelium. Ser du et svagt rosa skær i randområdet, så er det svampens sporer.

Livscyklus

Svampen overlever som sporer eller hvilende mycelium. Selv i tørre perioder ligger den lantent og venter på, at de gunstige forhold skal indfinde sig. Sne og især tøsne giver 100% luftfugtighed, som er forhold, hvor svampen rigtig kan opformere sig. Sneskimmel er desuden i stand til at vokse ved meget lave temperaturer. Sporer spredes nemt med vandstænk, maskiner og gang på plænen. Det er især rajgræs og rødsvingel, der er følsomme overfor svampen. Begge typer græs er en del af den græsblanding, som vi anvender i vores haver. I sjældne tilfælde kan man se angreb af sneskimmel om sommeren.

Symptomer

Stankelbenslarver hører til insektfamilien Tipulidae. Der findes flere symptomer, blandt andet en større fremkomst af stankelben i sensommeren, som hopper rundt på græsplænen, hvor de lægger æg. Dernæst kan det ses på fuglene, som pludselig har fået en stor appetit, og hakker løs i plænen efter larverne. Slutteligt ses larvernes skade i form af gule og visne pletter i græsset, samt løst eller svampet græstørv som følge af, at larverne har spist løs af rødderne. Symptomerne kan godt forveksles med angreb af gåsebiller.

Livscyklus

Stankelben lægger typisk mellem 200 og 400 æg i græsplænen i sensommeren. Det sker oftest i august og september. Efter få uger klækker æggene, og larverne går straks i gang med at spise af græsrødderne. Larverne overvintrer i jorden. Når foråret kommer, bliver de igen aktive, inden de forpupper sig og udvikler sig til voksne stankelben i løbet af juli og august. Det betyder, at larverne findes i græsplænen det meste af året. Skaderne er dog mest synlige i foråret og efteråret, hvor larvernes aktivitet er størst.

Symptomer

Billetklip på blade, gnav på rodhals og spiste rødder. De voksne øresnudebiller, som findes i mange forskellige arter, efterlader synlige spor. Nogle er kun nataktive, mens andre forlyster sig hele døgnet rundt. Det er især væksthussnudebillens larver, der gør stor skade på haveplanternes rodnet og rodhalse.

Værtsplanter

Blandt andet vin, vildvin, klematis, rhododendron, primula, jordbær, efeu, roser, lyng, benved, kristtorn, syren, liguster og taks.

Livscyklus

Billen er knap 1 cm stor og har vinger, men kan ikke flyve. De lægger æg (200-300) i juli - august. Efter 2-3 uger klækkes æggene, der ligger inde i jorden. Larverne æder nu sig store, inden de går i dvale vinteren over. Maj - juni forpuppes larverne og en ny generation er klar til æglægningen. Mange voksne snudebiller overvintrer, men vil dø det efterfølgende forår.