Symptomer

Buksbomhalvmøl, Cydalima perspectalis, er aktiv om natten, og dens larve er i stand til helt at afløve planterne. Der er tale om en invasiv art, der normalt hører hjemme i Østasien, men som nu har bredt sig til det meste af Europa. Siden 2013 er den observeret i Danmark og er særdeles udbredt.

Livscyklus

De nataktive halvmøl er primitive sommerfugle. Æggene lægges på bladenes underside og klækker til små larver i løbet af 8-10 dage. Larven minder om en stor kålsommerfugl – grøn med hvide og gule striber samt sort skinnende hoved. Larverne skeletterer bladene og danner et spind for at beskytte sig mod fjender. De mange små sorte prikker i planten er larvens afføring. Efter 3 uger forpuppes larverne og et potentielt nyt angreb er på vej. Overvintring sker som puppe gemt i buksbombusken.

Cylindrocladium buxicola kom til Danmark omkring 2010. Det er en invasiv art, og en af de vigtigste spredningsveje er, når sygdommen følger med nye planter til udplantning.

Symptomer

Det første symptom på angreb er små bladpletter, som ofte har en mørk zone mod det friske bladvæv. Herefter visner bladspidsen og hele bladet bliver gråligt. På skuddene dannes mørke pletter, som flyder sammen til langsgående striber.

Livscyklus

Svampeangrebet breder sig i den enkelte plante, og efter nogen tid ses bladtab. Under fugtige forhold bliver undersiden af inficerede blade helt eller delvist dækket af et lyst lag af svampehyfer (mycelium). Den lokale spredning sker med sporer, som dannes på myceliet i store mængder og spredes til nye blade med vandsprøjt og vind. Eftersom sporerne er klæbrige, kan de også spredes med insekter, fugle og ved håndtering af planterne, specielt ved klipning. Svampen overvintrer på blade og grene.

Symptomer

På unge planter visner de hurtigt ned og når næsten ikke at vise symptomer. På ældre planter vil man omvendt kunne se det lige under barken, som er harpiksfyldt. Harpiksen er misfarvet og kan trænge ud igennem barken og løbe ned ad træet. Grene og dermed nåle går ud og bliver misfarvede, mens inficerede grene også vil udskille store mængder af den misfarvede harpiks. Er det et voldsomt angreb, kan hele kronen visne og den misfarvede harpiks løber ned ad stammen.

Livscyklus

Sygdommen er udbredt i Nordamerika, men man mener, den stammer fra Mexico. Siden slut 90'erne har den været på fremdrift i Europa, men rammer primært i siden, da den kræver et varmt og fugtigt miljø for at trives. Man har endnu ikke bekræftet tilfælde af sygdommen i Danmark, men den er på EU’s liste over karantæneskadegører. Grundet klimaet herhjemme vurderer man dog ikke, at sygdommen udgør en risiko.

Svampen spredes med vinden via sporer. Da selve sygdommen er frøbåren, kan den også sprede sig kraftigt over større afstande.

Symptomer

Fyrresværmeren (sphinx pinastri) er svær at fange, da den er godt kamufleret i sit naturlige habitat, nemlig fyr. Dens angreb ses på triste nåle, der changerer fra gul til brun i takt med, at sygdommen udvikler sig. I værste fald kan det risikere i topdød, og plantens nedbrud skyldes, at larverne suger saft fra planten. De udskiller også betydelige mængder honningdug, der kan føre til angreb af svampen sodskimmel.

Livscyklus

Som larve måler den mellem 75-80 mm med hvidgule striber. Senere bliver den brunlige med sorte/gule striber og et horn bagtil. Den voksne fyrresværmer har et vingefang på mellem 6,5-8 cm. Dens vinger er mørkegrå med sorte aftegninger og bagkroppen er stribet.

Den lægger æg i efteråret og overvintrer på planten enten i æg- eller larvestadie. Når temperaturen falder, søger de til jorden mellem nedfaldsløv, hvor de forpupper sig over vinteren. I foråret udklækker sommerfuglen og ernærer sig af nektaren fra kaprifolie. Det er larverne, der gør skade på fyrretræer.

Symptomer

Som det sker for andre planter, som er plaget af bladlus, vil de første symptomer på et angreb være skinnende og fedtede blade. Efter nogen tid vil bladene angribes af svamp og falde af. Grønne bambus-bladlus er meget små, men sidder ofte sammen i små grupper på bagsiden af bladene. De suger saften ud af cellerne og giver bladet et mat udtryk.

De uldne lus, Trionymus bambusae, sidder i bladhjørner - ofte dækket af bladskæl. De er forholdsvis store, violette og beskyttet af uldvoks. Et kraftigt angreb vil genere plantens vækst.

Begge typer af lus kan udover Fargesia også angribe Phyllostachys, Calamagrostis og Festuca.

Livscyklus

Begge typer lus kræver milde vejrforhold. Lusene stammer oprindeligt fra subtropiske egne og vil i kolde vintre dø og i milde vintre overleve. Opformeringen af lusene sker, mens planterne er i vækst. Først som ukønnet med jomfrufødsler og senere med befrugtede æglæggende hunner, der sikrer de næste generationer.

Symptomer

Tidlige symptomer på Phytophthora ses i trækroner og på bladmassen. Sygdommen angriber træet, så kronen i første omgang vil blive mindre. Bladmassen bliver mindre og nogle blade vil også syne blege i farven. Dernæst kan der være døde grene i toppen. Dette skyldes, at der er manglende vand- og næringstilførsel fra de døde rødder. Som sygdommen fremskrider bliver den synlige på barken, der viser tegn på generel mistrivsel, eksempelvis i form af mørke pletter. Slutteligt kan træet opleve en spøjs opblomstring med stor frugtsætning og blomstring, men dette bliver hurtigt erstattet af vanrisdannelse grundet stress.

Livscyklus

Phytophthora er en stor familie af svampelignende mikroorganismer, og der findes mange forskellige arter. Phytophthora ramorum har udryddet hele skove på den Californiske vestkyst, men er endnu ikke set i Danmark. Phytophthora trænger ind i rødderne og spiser dem. Sygdommen lever videre i jorden og kan sprede sig videre til nye planters rødder, når den pågældende plante er spist, hvis de rette betingelser er til stede. Den rammer oftest i vandlidende jorde.

Der findes forskellige værtsplanter alt afhængig af arten, men både løvtræer, buske, stedsegrønt og grøntsager kan blive ramt.

Symptomer

Tydeligt afgrænsede "skud"-huller i bladene. Hos de løvfældende Prunus ses en tydelig rund gul rand omkring de mørke huller. Vævet falder ud og efterlader bladet med huller. I hårdt angrebne tilfælde, falder bladene af før løvfald. Sygdommen kaldes også for kirsebærbladpletsyge. Man er ikke enige om, hvorvidt det skyldes en svamp eller om det er en kombineret svampe-/bakteriesygdom.

Livscyklus

Primære livscyklus:
Svampesporer overvintrer i nedfaldne blade og modner samtidig med, at de nye blade på planterne springer ud. Vand og vind slynger sporerne op i luften.

Sekundære livscyklus:
Under gunstige vejrforhold (mange timer med høj luftfugtighed) dannes sporer på bagsiden af de allerede angrebne blade. Disse sporer spredes til plantens øvrige blade.

Symptomer

Pseudoperonospora sparsa, er det latinske navn på denne svamp, der udvikler sig som brunlige plamager på bagsiden af laurbærkirsebærplantens vintergrønne blade. Den kan forveksles med deforme blade, som har været stukket af insekter. Sådanne "stik" udvikler sig ligeledes som krøllede og underudviklede blade.

Livscyklus

Svampen er nært beslægtet med falsk meldug i roser. Smitten opstår især når forskellen mellem dag- og nattetemperatur er stor, og fugtigheden i planterne forbliver høj i mange af døgnets timer. Spredning sker med vinden. Svampen er en obligat parasit og kan kun udvikle sig i levende planter. Den lever inde i planten, hvor hyferne etablerer sig og suger næring. I efteråret dannes svampens kønnede del - æg sporer, som kan overvintre i planten til året efter.

Symptomer

Et angreb fra rhododendrontæger (Stephanitis rhododendri/oberto) giver talrige, små, gule og rudeformede pletter på bladene. Det er resultatet af tægerne, der suger saften ud af bladenes celler. I tilfælde af kraftige angreb, kan bladene også krølle sig sammen. Tægerne kan også ses direkte på planten, og bagpå bladene kan der ses små, sorte prikker, hvilket er tægernes ekskrementer. De ses oftest på rhododendron buske, men kan også ramme andre bladbærende surbundsplanter, som eksempelvis blåbær.

Den voksne tæge er godt 3,5 mm lang og i en hvid/gullig farve med gennemsigtige vinger. De kender på det sorte krydsmønster, der er over vingerne, når disse er samlet.

Livscyklus

Rhododendron tæger får flere generationer pr. år. Hunnerne lægger deres æg ned i plantevævet, typisk langs de store bladnerver, hvor man finder den største gennemstrømning af næringsstoffer. Æggene overvintrer og udklækkes omkring april, når forårsvarmen kommer tilbage. Nymferne gennemgår fire stadier, før de er fuldvoksne og indtil de selv kan lægge æg i efteråret. De lægger gerne æg på samme plante, men kan også flytte sig videre til nye planter. De har naturlige fjender i mange forskellige edderkopper.

Symptomer

Tydelige, sorte plamager der med tiden kan farve hele plantedele sorte. De sorte plantedele har et filtlignende udseende og kan forekomme både foran og bagtil på planten. Dernæst kan der andre steder på planten være aktive skadedyr som skjoldlus, bladlus eller mellus. I tørre perioder er planterne særligt udsatte.

Livscyklus

Løsningen på sodskimmel skal findes hos andre skadedyr, nemlig skjoldlus og egentlig alle skadedyr, der udskiller honningdug. Sodskimmel er en svamp, der udvikles på og lever af disse sukkerholdige ekskrementer. Hvis lusenes sukkerholdige ekskrementer får lov at blive på plantedelene, er man derfor næsten helt sikker på, at der med tiden vil udvikles sodskimmel. Det er i perioden, hvor disse dyr er aktive, at man ser angrebene af sodskimmel, og det er derfor også i denne periode, man skal bekæmpe dem. Læs mere om bekæmpelse af skjoldlus, bladlus og mellus.

Svampen er luftbåren, og vil med tiden ødelægge plantens fotosyntese proces, da den skygger for solen og langsomt ‘kvæler’ planten.

Symptomer

Ædelgranlus (dreyfusia nordmannianae) giver skader på forskellige grantræer, hvor nålene bliver sammenkrøllede og misfarvede i changeringer fra gul til brun, når angrebet er værst. Skadedyrenes værtsplanter er Serbisk- og Orientalsk gran, mens ædelgran og nordmannsgran er mellemværter i Danmark. Skaden på træerne er resultatet af, at lusene suger saften ud af nålene. Lusene er sorte og kan være fra 0,5-2 mm i størrelsen. Der findes flere nyttedyr, som er naturlige fjender.

Livscyklus

Ædelgranlus har en 1-årig livscyklus. Vingede vandrelus lægger æg i efteråret ved godt 12 grader, som overvintrer på planten. Der er tre forskellige typer af larver. De første kravler ud til skuddene og afventer næste forår. Anden del kravler ud og begynder at suge af nåle hvorefter de påbegynder en æglægning på op til 30 æg. Den sidste gruppe udvikler sig til vingede lus hvis opgave er at føre bestanden videre til nye værtsplanter.

Symptomer

Billetklip på blade, gnav på rodhals og spiste rødder. De voksne øresnudebiller, som findes i mange forskellige arter, efterlader synlige spor. Nogle er kun nataktive, mens andre forlyster sig hele døgnet rundt. Det er især væksthussnudebillens larver, der gør stor skade på haveplanternes rodnet og rodhalse.

Værtsplanter

Blandt andet vin, vildvin, klematis, rhododendron, primula, jordbær, efeu, roser, lyng, benved, kristtorn, syren, liguster og taks.

Livscyklus

Billen er knap 1 cm stor og har vinger, men kan ikke flyve. De lægger æg (200-300) i juli - august. Efter 2-3 uger klækkes æggene, der ligger inde i jorden. Larverne æder nu sig store, inden de går i dvale vinteren over. Maj - juni forpuppes larverne og en ny generation er klar til æglægningen. Mange voksne snudebiller overvintrer, men vil dø det efterfølgende forår.